Hvis man bor sammen men ikke er gift og gerne vil arve så meget som muligt efter hinanden, hvad gør man så?
For mange par der har boet sammen måske i en årrække uden at være gift, er det afgørende ikke, om de er gift eller ej – men alene at være sammen.
Problemet er dog i arvemæssig forstand, fordi ugifte samlevende ikke automatisk arver efter hinanden, som hvis de havde været gift. I stedet vil de være nødsaget til at oprette en speciel type testamente, hvis partneren skal arve mest muligt ved et dødsfald.
Det kaldes for et udvidet samlevertestamente, hvilket giver de samlevende mulighed for at arve op til 7/8 af hinandens værdier. Eller hvad der svarer til, at de kan arve næsten 90 procent. Grunden til at procentsatsen ikke kan blive højere er, at der skal afholdes tvangsarv. Det vil sige arv, som arvelovgivningen fastslår bestemte personer skal have – hvilket i praksis vil sige børn.
Men for at det overhovedet er muligt at kunne oprette et udvidet samlevertestamente, er der en række krav, der skal være opfyldte. De i praksis vigtigste er, at parret skal have boet sammen i mindst to år og have børn sammen.
Er alle betingelserne ikke opfyldte, vil der ikke kunne ske oprettelse af det udvidede samejedetestamente. I stedet vil der dog kunne oprettes et gensidigt samlevertestamente, som giver mulighed for at parret kan arve 75 procent af hinandens værdier.
Juristkontoret er specialiseret i familieret, hvilket også vil sige oprettelsen af samlevertestamenter – hvilket firmaets jurister tager 1.499 kroner for og samtidig udsteder prisgaranti.
Vær den første til at kommentere