Energinet.dk erkender voldsomme vin- og champagneregninger

0 Shares

Vin til 995 kroner flasken og champagne til 1095 kroner stykket er for meget. Selv for bestyrelsesmedlemmer i et offentligt ejet selskab, som ikke skal præstere et overskud.

– Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, som arbejder for det danske samfund. Det betyder, at vi ikke skal optjene overskud til vores ejer – den danske stat ved energi-, forsynings- og klimaministeren.

Sådan lyder en del af præsentationen, som Energinet.dk giver af sig selv på sin hjemmeside. Noget kunne tyde på at selskabet fra tid til andet tager det lidt for alvorligt, at det ikke skal levere et overskud til den danske stat. Således kan Journalista.dk via opnåede aktindsigter dokumentere, at selskabets ledelse gerne indkøber dyr vin og champagne på skatteydernes regning.

De dyre indkøb er eksempelvis sket under et bestyrelsesseminar i 2015, hvor Energinet.dk’s folk besøgte Hotel Hesselet i Nyborg. Her bød aftenen blandt andet på to flasker champagne, som hver kostede 1.095 kroner.

Samme aften havde Energinet.dk’s ledelse også den store tegnebog fremme, da de igen gik i banren. Det skete fx i form af vin til 995 og 745 kroner flasken, hvilket i sig selv medførte en regning på 6.465 kroner.

 

Selvransagelse hos Energinet

Et forbrug der i forlængelse af udleveringen af aktindsigterne til Journalista.dk, tilsyneladende har skabt selvrangelse hos Energinet.dk’s ledelse. I hvert fald har bestyrelsesformanden Niels Fog i en pressemeddelelse, taget afstand fra forbruget af dyr vin og champagne :

– Vi har dog på enkelte punkter ikke været omhyggelige nok og har købt velkomstdrink til 16 personer, som bestod af to flasker champagne til 1095 kr. stykket, samt fem flasker hvidvin til middagen af 995 kr. stykket, og det er for meget. Derfor er der blevet strammet op på procedurerne.

Den markante brug af repræsentationskontoen, synes dog alene at få fremtidig betydning. Derfor synes ingen af de involverede eksempelvis at skulle til egne lommer, for at tilbagebetale hele eller dele af skatteydernes udgifter under bestyrelsesseminaret tidligere på året.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

0 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*