Nytår med et brag hos kommunal topembedsmænd med milliongage : Får kæmpe bonus for at fortsætte i sit eget job

113 Shares

Hvis du er bosat i Høje-Taastrup Kommune, har du haft et dyrt nytår. For så har du nemlig været med til at betale for, at en af kommunens højest lønnede medarbejdere fik forlænget sin åremålskontrakt – med der af følgende bonus.

Åremålsansættelser

– Høje-Taastrup Kommune har ansat Charlotte Markussen, partner i konsulentvirksomheden Muusmann A/S, som ny direktør for områderne arbejdsmarked, sundhed og omsorg, social- og handicap samt HR.

På blandt andet denne måde omtalte mediet Danske Kommuner tilbage i 2012, at Høje-Taastrup Kommune havde ansat en ny direktør. Det i skikkelse af Charlotte Markussen, der i årene op til sin ansættelse i forstadskommunen, eksempelvis også havde arbejdet i en ledende stilling hos Frederiksberg Kommune, ligesom hun havde en fortid hos Socialministeriet.

Læs også : Glædelig jul og godt nytår hos stærkt venstreorienteret kommunaldirektør : Får udbetalt bonus i millionklassen for at fortsætte i sit eget job

Hvad Høje-Taastrup Kommune dog ikke fandt anledning til at oplyse i forbindelse med Charlotte Markussens ansættelse var, at hun ville blive en dyr dame for skatteyderne. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Høje-Taastrup Kommune.

Ikke kun i hendes normale aflønning, men også den store bonus, hun sikrede sig her ved nytårstid.

Udtalelse fra Høje-Taastrup Kommune om bonus i forbindelse med forlængelse af åremålskontrakt

 

Tjente i forvejen langt over millionen – men scorer alligevel kæmpe bonus

Således fremgår det af de fremsendt bilag til Journalista.dk, at Charlotte Markussen i forbindelse med indgåelsen af sin ansættelseskontrakt i 2012, blev tilknyttet på en såkaldt åremålsansættelse. Det vil sige hvor hun som udgangspunkt kun er ansat i en afgrænset tidsperiode, som dog kan forlænges efter gensidig overenskomst mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

Læs også : Skandaleramt kommune skærer ned på næsten alt – undtagen chefernes millionbonusser

Den slags aftaler har dog den indbyggede konsekvens, at embedsmanden enten ved forlængelse af den indgåede aftale eller dens udløb, er sikret en bonus udregnet på baggrund af månedslønnen. I Charlotte Markussens tilfælde vil det sige 8 måneders løn, der kom til udbetaling i forbindelse med det netop overståede nytår. I alt drejede det sig om 836.874 kroner, som hun kunne sætte ind på sin lønkonto samtidig med, at hun fortsætter i jobbet som direktør for arbejdsmarked, sundhed og omsorg, social- og handicap samt HR i Høje-Taastrup Kommune.

Læs også : Sparket ud efter 7 måneder : Embedsmand scorer endnu flere millioner i fratrædelsesgodtgørelse til januar

Det til en løn som ifølge andre aktindsigter opnået af Journalista.dk, inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og engangsvederlag i 2016 udgjorde 1.208.239 kroner.

113 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*