Voldtægter og gangstere : Kvindelig bokser har kostet kommuner millioner – nu går igen hun i ringen på skatteydernes regning

Del artiklen her:

Det synes ikke at have haft nogen indflydelse på kommunernes støtte, at den kvindelige bokser Dina Thorslunds management har været involveret i flere skandaler omkring voldtægter og forbindelsen til en irsk bandeleder.

Lørdag går den kvindelige verdensmester i bantamvægter hos forbundet WBO, Dina Thorslund, i ringen, når udfordreren er argentinske Debora Anahi Lopez, der aldrig tidligere har bokset udenfor Argentina.

Opgøret finder sted i Danmark, hvor Dina Thorslund har bokset 18 af sine 21 kampe som professionel. De eneste gange bokseren har optrådt udenfor landets grænser var i Tyskland, mens hun var i stald hos den tyske promotor Team Sauerland. Aktuelt er Thorslund repræsenteret af det skandaleombruste firma Probellum, der har været sat i forbindelse med en af Irlands mest eftersøgte og frygtede kriminelle bandeledere og narkosmuglere.

Læs også : Kommune i store økonomiske problemer støtter endnu engang professionel bokser med kæmpe sponsorat

En forbindelse der dog ikke afholdt Holstebro Kommune til at støtte med 312.500 kroner, sidste gang Dina Thorslund gik i ringen. Dengang som på lørdag i Gråkjær Arena, hvor hun er trækplastet for de seks kampe, der er på programmet.

Læs også : Tom kommunekasse – men alligevel 312.500 kroner til professionel boksers stævne

På samme måde som det heller ikke har afholdt hverken Holstebro Kommune eller andre kommunale sponsorer, at Dina Thorslund tidligere har gjort brug af promotren Peder Forsman. Et samarbejde der stoppede efter det kom frem, at han var blevet dømt for en række voldtægter.

Læs også : Dansk boksestjernes arabiske promotor : Bruger flere skattelyer på én gang – uden at have fysisk adresse og telefonnummer

Lørdagens opgør bliver støttet af Holstebro Kommune med 150.000 kroner, hvilket dog er en væsentlig nedgang i forhold til, hvad nabokommunen Struer tidligere har betalt. Således støttede Struer Kommune i forbindelse med et stævne afholdt sidste år med 281.250 kroner, hvilket kom oven i de omkring 730.000 kroner samme kommune betalte hende i 2018 og 2019.

En støtte Struer Kommune i høj grad gav, fordi hun boede i kommunen.

Læs også : Ikke råd til pension til multihandicappet : Betaler alligevel 281.250 kroner til boksekamp – og sætter professionel bokser på lønningslisten

Ifølge Boksenyt.dk kan der være tale om, at lørdagens kamp mod Debora Anahi Lopez bliver den sidste, som Dina Thorslund bokser i Danmark. Bliver det tilfældet, falder en væsentlig del af finansieringen af hendes kampe formentligt væk.

Det skyldes at de jyske kommuner har givet deres tilskud, for at hendes kampe blev bokset i lige præcis deres kommune.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*