Ikke råd til pension til multihandicappet : Betaler alligevel 281.250 kroner til boksekamp – og sætter professionel bokser på lønningslisten

Multihandicappet Ulla Astrup (th) som i første omgang ikke fik tilkendt pension af Struer Kommune grundet økonomiske udfordringer
Del artiklen her:

Det blev endnu engang en dyr oplevelse for skatteyderne i den ellers økonomisk udfordrede Struer Kommune, da Dina Thorslund gik i ringen kort før sommerferien.

Økonomien har langt fra været imponerende de seneste år i Struer Kommune, hvilket blandt andet kom til udtryk for et par år siden i forbindelse med sagen om Ulla Astrup. Den multihandicappede kvinde, som først efter omfattende offentlige protester, fik tildelt førtidspension. Det på trods af, at hendes ryg igennem flere år havde været så dårlig, at hun ikke selv kunne holde sit hoved oprejst.

Alligevel blev Ulla Astrup igen og igen sendt rundt i det kommunale system, fordi det på den måde undgik, at Struer Kommune ellers skulle betale en førtidspension til hende. Hvilket skulle ses i sammenhæng med økonomien, som ifølge kommunen selv, var særdeles udfordret.

Læs også : Socialudvalg nægtede multihandicappet pension – hvorefter det brugte 125.000 kroner på konference i Aalborg med solide ølpauser

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Struer Kommune, er det langt fra alle dele af forvaltningen i den nord-vestjyske kommune, hvor der er økonomisk smalhals. Specielt ikke når det handler om den lokale professionelle bokser Dina Thorslund, hvis titelkampe næsten konsekvent både bokses på hjemmebane og sponsoreres af den ellers økonomisk udfordrede kommune.

Sponsoraftale indgået mellem Struer Kommune og Dina Thorslunds management i forbindelse med VM-kamp i 2021

 

Fast sponsoraftale oven i kampsponsorater

For det var også tilfældet denne sommer, da Thorslund den 25. juni gik i ringen til en VM-kamp mod mexikanske Jasseth Noriega. Kampen blev bokset i hjembyen Struer, der i disse år forsøger at brande sig som Lydens By.

Læs også : Kommune bruger 280.000 kroner på professionelt boksestævne – igen

Derfor var det også logoet herfra, som var at finde i ringen i opgøret, som Dina Thorslund vandt på point. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Struer Kommune, blev reklamen en dyr oplevelse for de lokale skatteydere. Således lød regningen for det kommunale sponsorat på 225.000 kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 281.250 kroner inklusiv den statslige afgift.

Læs også : Ikke råd til pension til multihandicappet : Borgmester inviterer 100 til middag – til cykelløb der koster skatteyderne 714.987 kroner

Det er dog ikke kun i forbindelse med sine VM-kampe, at Dina Thorslund modtager fast støtte fra kommunen. Det samme drejer sig også om en sponsoraftale, hun har indgået med Struer Kommune.

Således betaler kommunen inklusiv moms lige under 70.000 kroner om året, for at den blandt andet kan markedsfører Dina Thorslund på sine forskellige platforme.

Sponsoraftale indgået mellem Struer Kommune og Dina Thorslund i 2021

 

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Det er ved at være lang tid siden, man sidst kunne høre en “ansvarlig” politiker udtale denne sætning: Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.
    Takket være Lars Bjørknæs arbejdsindsats så ved vi i dag hvorfor.

    De “ansvarlige” politikere og deres vælgere burde skamme sig!

    • “De “ansvarlige” politikere og deres vælgere burde skamme sig!”

      Det sker aldrig. Politikere og deres medløbere kender kun til Skam via en norsk TV-serie

      Dansk moral blev smadret fuldstændig med Udlændingeloven i 1983

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*