Samtidig med at TV MIDTVEST egne journalister igen og igen kræver fuld åbenhed hos private firmaer og offentlige organisationer, ser det ganske anderledes ud, når det handler om at offentligheden skal have adgang til den økonomiske erstatning, statsmediet er blevet pålagt at betale til en kioskejer.
– TV MIDTVEST er overvejende finansieret af licens.
Sådan præsenterer tv-stationen med hovedsæde i Holstebro, sig selv på sin hjemmeside. Det i forbindelse med den såkaldte public-service-redegørelse, som alle statslige og i høj grad skatteyderfinansierede mediehuse skal indsende én gang om året til Kulturministeret.
Til overraskelse for mange også indenfor mediebranchen, er TV2s regionale stationer til en vis grad omfattet af reglerne om aktindsigt. Det i forhold til områder, der ikke direkte har forbindelse til selve produktionen af udsendelser. Hvilket eksempelvis er årsagen til, at TV2 Lorry, der nu har skiftet navn til TV2 Kosmopol, tidligere har trukket særdeles negative overskrifter i forbindelse med en vinklub, den i høj grad skatteyderfinansierede tv-station drev i direkte konkurrence med private virksomheder.
Læs også : Brugte 3.673 advokattimer – på at gennemgå årtier gamle forhold hos DRs pigekor
En udbredt overraskelse opstået på trods af, at undtagelsen om offentlighedens adgang til aktindsigt hos eksempelvis TV MIDTVEST fremgår direkte af tv- og radiolovgivning. Hvilket kan ses i direkte sammenhæng med, at det er skatteyderne der betaler langt størstedelen af driften af TV2s regioner.
Politiet : TV MIDTVESTS journalist fortalte ikke sandheden
Et forhold der er relevant i forlængelse af en sag fra byretten i Viborg i januar, hvor en kioskejer stod tiltalt for i strid med reglerne, at have udleveret et overvågningsbånd til TV MIDTVEST. Det omhandlede den skandaleombruste hollandske fodboldspiller Verhagen, som på billederne overfaldt sin daværende kæreste – hvilket efterfølgende fik ham dømt for vold.
Kioskejeren blev selv for udleveringen af båndet til tv-stationen idømt en bøde på 20.000 kroner af Retten i Viborg, hvilket han dog ikke havde i sinde at betale. Det skyldtes at han var af den klare opfattelse, at en journalist på TV MIDTVEST havde løjet overfor ham ved at fortælle, at politiet havde godkendt udleveringen. Et forhold der i retten blev benægtet af repræsentanten for Midt- og Vestjyllands Politi, som var af den meget klare opfattelse, at hverken han eller hans kollegaer, skulle have givet TV MIDTVEST det indtryk.
Læs også : Igen igen : P3 ansætter venner af huset – uden andre kan byde ind på attraktive stillinger
Efterfølgende varslede kioskejeren et sagsanlæg mod TV MIDTVEST, for at få det statslige medie til at betale bøden på 20.000 kroner. Skridtet blev dog aldrig nødvendigt, for parterne indgik efterfølgende et forlig i sagen.
Tilbud fra nyhedschef : Måneder gamle udtalelser
Men selv om retssagen blev undgået via et forlig, lyder meldingen fra TV MIDTVESTs nyhedschef Niels Olsen, at statsmediet slet ikke har aftalen med kioskejeren liggende. Ifølge Niels Olsen er det alene advokaterne for TV MIDTVEST og kioskejeren selv, der har dokumenterne.
På samme måde som Niels Olsen tidligere har oplyst, at det eneste man fra mediets side har liggende omkring hele sagen er tre sms-er. SMS-er som kun må anses for i meget begrænset omfang, faktisk at kaste lys over det passerede.
Læs også : Lønfesten fortsætter på statsmediet : DR giver ny mellemleder over 800.000 kroner i løn
Således mener TV MIDTVEST heller ikke at kunne fortælle, hvad skatteyderne er blevet pålagt af betale til kioskejeren i forbindelse med, at en af stationens journalister ved at gøre brug af urigtige oplysninger, fik kioskejeren til at udlevere videoen.
Det eneste han har villet tilbyde er udtalelser fra TV MIDTVESTS direktør, som hun tidligere har givet til andre medier.
Vær den første til at kommentere