Selv om Kriminalforsorgen kræver at alle andre skal overholde udstukne regler, synes der at være tale om en helt anden sag, når det drejer sig om dens ansattes egen tilgang til lovgivning – specielt når det handler om formodede millionudgifter.
Ender man på den forkerte side af Straffeloven og bliver idømt en fængselsstraf, kommer man i kontakt med Kriminalforsorgen. Det skyldes at det er myndigheden, der ikke kun driver landets fængsler, men også udstikker retningslinjerne for de indsattes dagligdag.
Det sker med udgangspunkt i krav om overholdelse af reglerne, som de indsatte skal følge. Her under også sanktionerne det kan få, hvis ikke retningslinjerne bliver fulgt – eksempelvis inddragelse af udgang eller nægtelse af besøg af familie.
Derfor skulle man måske også tro, at Kriminalforsorgen selv ville gå forrest med et godt eksempel, når det handlede om at overholde reglerne. Men det synes langt fra at være tilfældet, når det drejer sig om at give offentligheden adgang til oplysninger om udgifterne, som Kriminalforsorgen bruger på at få produceret podcasts.
Reagerede først efter rykker
Således har Kriminalforsorgen overfor Journalista.dk flere gange udskudt udleveringen af oplysninger om, hvad den har betalt for nogle af de podcasts, som den aktuelt markedsfører. Det i bestræbelserne på at få ansøgere til uddannelsen som fængselsbetjent, hvilket der ifølge forsorgen er et nærmest akut behov for.
Læs også : Kriminalforsorgen fyrer den af til Folkemødet : Lejer sommerhuse for over 110.000 kroner
Det er sket uanset en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, som har fastslået at det er i strid med reglerne, når en offentlig myndighed flere gange udskyder udlevering af aktindsigter – specielt hvis det tilsyneladende sker uden reel grund. Alligevel er det netop den fremgangsmåde, som Kriminalforsorgen har benyttet – og som til forveksling ligner dén, Statsministeriet fast har gjort brug af.
På Journalista.dk har vi spurgt Kriminalforsorgens presseafdeling og medarbejderen bag udsættelsen, den juridiske fuldmægtig Elisabeth Landwehr, hvorfor den ikke følger kravene som opstillet af Folketingets Ombudsmand. Lige som vi også har spurgt, hvordan Kriminalforsorgen kan se stort på Ombudsmanden, når den selv håndhæver lovovertrædelser overfor landets indsatte.
Men ingen af parterne er vendt tilbage på vores henvendelser.
Nægtet at oplyse hvad millionudgifter gik til
Hvor store udgifter Kriminalforsorgen tidligere har afholdt til produktionen af podcasts, fremgår blandt andet af en aktindsigt, som Journalista.dk opnåede i 2020. Her i oplyste Kriminalforsorgen, at den havde brugt 1.3 millioner kroner på podcasts til en anden hvervekampagne for fængselsbetjente.
Men hvad det præcist var som Kriminalforsorgen dengang betalte for, ønskede den dog ikke at oplyse.
Vær den første til at kommentere