Der var ingen smalle steder, da NK-Forsyning drog til Bruxelles og Paris for at studere kloakker. Det kan blandt andet ses på de eksklusive restauranter, hvor politikere og embedsmænd blev bespist.
– NK-Forsyning A/S er et selvstændigt forsyningsselskab. Vi er ejet af Næstved Kommune og løser blandt andet følgende opgaver: Vi forsyner dig med rent drikkevand, vi renser dit spildevand på en miljørigtig måde, vi sørger for din elforsyning og leverer strømmen, og vi vedligeholder gadelys.
På blandt andet denne måde præsenterer NK Forsyning sig selv på sin hjemmeside, hvor den kommunale virksomhed også slår fast, at drikkevandet leveret af NK-Forsyning er fri for giftrester fra blandt andet roe-ukrudsmidler.
Læs også : Borgmester og affaldstop tog konerne med på Michelin-restaurant – på skatteydernes regning
Hvad NK-Forsyning dog ikke fortæller på sin hjemmeside er, at det skatteyderfinansierede selskab er særdeles rundhåndet, når det handler om studieture for bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i rejse- og repræsentationsomkostningerne.
Herunder i en rejse, som i 2013 bragte en større delegation til både Bruxelles og Paris.
Festfyrværkeri af gourmet på rejse med overskueligt fagligt program
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, varede den fire dage i perioden mellem onsdag den 4. og lørdag den 7. september. Med på turen var 13 udsendte fra NK-Forsyning, hvilket blandt andet talte politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer som Otto Vølund Poulsen og Elmer Jacobsen, der begge sidder i Næstved Byråd for Venstre. Deres deltagelse var med til at gøre, at turens samlede pris løb op i 284.759 kroner.
For det fik skatteyderne blandt andet lov til at betale for, at den kommunale delegation i dén grad kunne sætte sig bag veldækkede borde i både Belgien og Frankrig. I Bruxelles skete det blandt andet hos Le-Train-Bleu, som ifølge eget udsagn leverer fransk gourmet på aller højeste niveau. Et kendetegn der også gik igen, da NK-Forsynings udsendte satte sig til rette hos La Crémaillère 1900 i Paris.
Under turen til Paris var der også gjort plads i programmet til, at deltagerne kunne indtage en middag under et såkaldt dinner-cruise. På samme måde som skatteyderne også betalte for en omgang piña coladas, da delegationen lagde vejen forbi den navnkundige flod i Paris, Seinen.
Læs også : Direkte fra Kongeværelset til 1. klasse : Lykketoft på billet til New York for 42.349,52 kroner
Mens rejsen til Belgien og Frankrig var fyldt op med store gastronomiske oplevelser, var det begrænset med de faglige indtryk for NK-Forsynings udsendte. Således fremgår det af turens program, at eftermiddagene var reserveret turistmæssige indslag – og aftenerne helliget dyre restauranter.
Max 8-9 timers “fagligt” indhold, resten var et stort rejse- æde- og drikkegilde på skatteydernes regning.
Hvorfor rejste de betydningsløse narrehatte ikke hjem, da det “hårde” arbejdsprogram sluttede et helt døgn tidligere?
Hvornår stopper dette vanvidsfråds?
Betaler deltagerne skat af sparet hjemmeforbrug og skatteyderbetalt storbyferie?
For SATAN, hvor er vi til grin for de værdiløse skiderikker!!