Reel gennemsnitlig årslønning hos Aarhus Letbane i 2017 : 1.176.633 kroner – selv sekretæren tjente over 800.000 kroner

Del artiklen her:

Ifølge Aarhus Letbane selv udbetalte den i 2017 gennemsnitligt 795.000 kroner i løn til sine medarbejdere. Men kigger man nærmere på den kommunalt finansierede virksomheds egne opgørelser, ser lønniveauet endnu mere eksklusivt ud.

Aarhus Letbane

– Danmarks første letbane tiltrækker ikke blot flere passagerer end bussen – brugerne er også glade for at køre med de nye letbanetog.

Sådan lyder den korte udgave af den brugerundersøgelse, som Aarhus Letbane offentliggjorde tidligere på året. Ifølge den medfølgende forklaring på letbanens hjemmeside, var tilfredsheden så stor blandt aarhusianerne, at de blandt andet i stort omfang havde opgivet at tage bilen på arbejde, for i stedet at gøre brug af letbanen. Det selv om Aarhus Letbane har været igennem en række skandaler, hvilket har inkluderet aflysning af åbningen dagen før, at den skulle være løbet af stablen. På samme måde som letbanen heller ikke har opfyldt målsætningen om, at den for længst skulle have været sat i drift til områder som Odder.

Læs også : Bag skandalen om den aarhusianske letbane : Direktør hæver gigantløn langt over Lars Løkkes – og leder berejste og sultne medarbejdere

Men selv om letbanen samtidig kører med et gigant underskud og ikke har leveret den forventede varer, har embedsmændene ansat i det kommunale selskab alligevel tjent lønninger, som nærmest må anses for uden sammenligning indenfor den offentlige sektor. Ifølge selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, tjente medarbejderne i 2017 i gennemsnit 795.000 kroner, mens de i 2016 gennemsnitligt tjente 931.000 kroner.

Lønninger udbetalt til medarbejderne hos Aarhus Letbane

 

Reel gennemsnitslønning på over millionen

Det åbne spørgsmål er dog, hvordan man fra Aarhus Letbanes side er kommet frem til disse gennemsnitslønninger. For aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aarhus Letbane viser, at de må anses for at have været langt højere, end hvad man fra letbanens side har offentliggjort i sit regnskab.

Læs også : Ædedolkenes klub : Aarhus Letbane med Danmarks måske bedste frokostordning

Det skyldes først og fremmest, at der i årsregnskabernes oplysninger om aflønningen af de ansatte, synes både at være sket medtagelse af praktikanter og elever, ligesom man fra letbanens side i opgørelserne også synes at have inddraget medarbejdere, der ikke var ansat i hele 2017. På samme måde som man fra letbanens side kun i begrænset omfang synes at have medregnet de bonusser, som blev opnået for arbejde udført i 2017.

Læs også : Danmarks dyreste trailer : Aarhus bruger flere hundrede tusinde kroner på ”medborgerskabsvogn”

Fjernes lønindtægterne for medarbejdere der ikke fremstår som ansat hos Aarhus Letbane i hele 2017 samt for elever og praktikanter og sker der inddragelse af bonusser udbetalt og optjent i 2017, viser der sig et noget andet billede. Det skyldes at der i alt blev udbetalt 31.769.095 lønkroner, hvilket skete til 27 medarbejdere.

Dermed tjente de i 2017 i gennemsnit 1.176.633 kroner, når der sker medtagelse af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Lønninger udbetalt til medarbejderne hos Aarhus Letbane i årene 2015, 2016 og 2017

 

Administrative medarbejdere lige under millionen

En væsentlig del af forklaringen på de store gennemsnitslønninger skal findes i, at det nærmest var undtagelsen, hvis ikke en af de ansatte embedsmænd fik udbetalt store bonusser i eller for arbejde udført i 2017. Det var med til at give selv administrative medarbejdere et lavt niveau lønninger, som kun de færreste lønmodtagere kan drømme om.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsen brugte de hjemløses penge på ferietur til Australien – og scorer årsløn på 2.304.000 skatteyderkroner

Således tjente en administrativ medarbejder inklusiv bonusudbetaling og arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger 960.569 kroner i 2017, ved at arbejde for det skandaleramte letbaneprojekt. Det samtidig med at hvad der fremstår som en sekretær, sikrede sig 806.189 kroner.

Læs også : Kommune nyansætter og forfremmer medarbejdere med kæmpe lønforhøjelse uden jobopslag – for ikke at skulle fyre andre embedsmænd

Helt i top på lønskalaen lå dog som forventet direktør Claus Rehfeld Moshøj, hvis arbejdsindsats i 2017 kastede 3.543.990 kroner af sig. Han blev dog skarpt forfulgt af en række af letbanens såkaldte projektchefer, hvoraf fem af dem tjente over 2 millioner kroner – den bedst lønnede modtog 2.592.571 kroner.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Hvordan kan det overraske? Den nyligt afgåede regionsrådsformand Bent Hansen, har været formand for letbanerådet. Har vi set det sidste endnu?

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*