Sidste år kaldte hun sig jurist uden at være det – nu er Mary Consolata Namagambe pludselig blevet advokat

Del artiklen her:

I den forgangne uge holdt debattøren et foredrag på et universitet i Uganda, hvor hun i første omgang blev omtalt som advokat.

Mary Consolata Namagambe

– Jeg søgte om dispensation fra den regel i den tro, at det ville være en ren formalitet. Derfor har jeg, siden mit speciale blev godkendt, igen troet, at jeg endeligt var færdiguddannet Jeg har begået den fejl også at kalde mig jurist siden da. Det er en klar fejl. Man skal aldrig pynte sig med en titel, man endnu ikke har fået papir på.

Sådan lød det sidste efterår i et Facebook-opslag fra Mary Consolata Namagambe, der blandt andet ernærer sig ved at blogge for Politiken. Det i forbindelse med at det kom frem, at hun igennem længere tid havde kaldt sig jurist, uden at hun rent faktisk var det. Ifølge debatøren, der kort efter også kom i vælten i forbindelse med udtalelser om en bekendts voldtægtssag, var det nødvendigt for hende selv at offentliggøre den manglende uddannelse. Det for at undgå, at det først og fremmest var medierne, der ellers ville være kommet først med fortællingen om den manglende juristtitel.

Læs også : Skoler fusionerede – hvorefter rektorer scorede årslønninger på langt over 2 millioner kroner

Men siden da er det måske gået lige lovligt hurtigt for Mary Consolata Namagambe, som ikke længere tilsyneladende kun er jurist – men også advokat. Det på trods af at det ellers blandt andet kræver tre års fuldtidsarbejde på et advokatkontor, før man efter at have opnået en kandidatgrad i jura, kan kalde sig advokat.

Oprindeligt opslag om Tedx-talk fra Mary Consolata Namagambe

 

To udgaver af opslag for Tedx-talk

På trods af at Mary Consolata Namagambe ikke fremgår af Advokatsamfundets databaser, omtales hun alligevel som ”lawyer”, advokat på engelsk, på et opslag i forbindelse med en såkaldt Tedx-talk i Uganda i forrige uge.

Læs også : Evalueringsinstitut forgylder korrekturlæser : Scorede langt over millionen endnu engang i 2017

I den første udgave af opslaget, omtaltes Mary Consolata Namagambe blandt andet på denne måde :

– ”Danish Ugandan activist, entrepreneur, writer, womens rights and equiality fighter. She is a lawyer and owner of she for she, a company located in Kampala, Uganda, producing reusable pads for girls and women”.

Læs også : Mens Anders Lund Madsen scorede 138.000 kroner for få programsatte arrangementer under Naturmødet : Peter Qvortrup Geisling arbejdede gratis

I et efterfølgende opslag, som tidsmæssigt kom i forlængelse af Journalista.dks henvendelse til Mary Consolata Namagambe, er advokattitlen dog pludselig fjernet fra omtalen af den på daværende tidspunkt forestående Tedx-talk :

– ”Danish Ugandan activist, entrepreneur, writer, womens rights and equality fighter. She is the owner of she for she, a company located in Kampala, Uganda”.

Mary Consolata Namagambe er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.

Opdateret opslag om Tedx-talk fra Mary Consolata Namagambe

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Til trods for at de er en ekstrem majoritet i oprindelseslandet og på verdensplan, så skal der ikke meget til før, at man bruger/udnytter ‘minoritets’- og offerkortet i andre lande. Konsekvenser degraderes og muligheder opstår som danskerne kan vinke farvel til. Utroligt trættende..

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*