Kontroversielt advokatfirma scorer igen kassen på Københavns Kommune : Får 900.000 kroner for at rådgive om sommerens EM i fodbold

Del artiklen her:

Når EM-slutrunden i fodbold ruller til sommer i København, har en række leverandører sikret sig store offentlige kontrakter. Blandt andet drejer det sig om et advokatfirma, som ellers de seneste år har haft sine problemer, når det har handlet om at rådgive Københavns Kommune.

Københavns Kommune EURO 2020

Til sommer lægger Parken i København lægger græs til flere opgør ved Euro 2020.

Dermed er København blandt de 12 byer i forskellige europæiske lande, som er involveret i at arrangere EM-slutrunden.

Med den slags store sportsarrangementer, følger normalt også markante økonomiske regninger til skatteyderne. Det bliver også tilfældet ved den forestående EM-slutrunde, hvor først og fremmest Københavns Kommune er den helt store bidragsyder. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos hovedstadskommunen, at man i runde tal støtter med 18 millioner kroner – plus det løse.

Læs også : Advokatfirma scorede formue på skandalerapport om Anna Mee Allerslev

Blandt de løse omkostninger er dem, der er gået til Advokatfirmaet Horten. Således har firmaet i forbindelse med EM-slutrunden sikret sig en stor ordrer, på trods af at dets rådgivning af Københavns Kommune, tidligere har været udsat for stor kritik.

Det i forbindelse med rapporter, som selskabet udarbejdede omkring den daværende radikale borgmester Anna Mee Allerslev og spørgsmål omkring hendes habilitet.

Københavns Kommunes opgørelse over udgifter til Advokatfirmaet Horten i forbindelse med EM i fodbold 2020

 

Nye storer salærer til udskælte advokater

Rapporter Horten alligevel sikrede sig særdeles fornuftige salærer for, hvilket også har været tilfældet for det arbejde, det foreløbigt har udført for Københavns Kommune omkring den forestående EM-slutrunde i fodbold.

Læs også : Odense Kommunes advokatregninger for Tinderbox-festivalen : 1.686.750 kroner

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune, at Horten har sikret sig nye store salærer i forbindelse med rådgivning om de kommende fodboldkampe. Kommunen har nemlig foreløbigt indkøbt rådgivning for 708.592 kroner eksklusiv moms, eller hvad der svarer til 885.740 kroner inklusiv den statslige afgift.

Læs også : Advokatfirma bag skandalerapport har fundet sin guldårer : Scorer faste millionordrer fra Københavns Kommune

For det beløb har Københavns Kommune blandt andet fået advokaternes input på firmaers kommercielle brug af Københavns byvåben, vejretlige spørgsmål og brugen af Tingbjerg Idrætspark som træningsbane for hold, der spiller EM-kampe i København.

Fakturaer fra advokatfirmaet Horten i forbindelse med EM i fodbold 2020

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*