En række offentlige myndigheder inklusiv Danmarks øverste ministerier og politimyndigheder ligger inde med dokumentation, som de i dén grad sidder tungt på.
Tidligere på dagen kunne vi her på Journalista.dk afdække, hvordan Rigspolitiet ser stort på reglerne, når det handler om at fremsende dokumentation for, hvordan landets øverste politimyndighed agerede under efterårets minknedslagtning. En nedlukning af minkerhvervet, som efterfølgende er blevet fastslået som Grundlovsstridig, fordi den skete uden lovhjemmel.
Siden efteråret har vi på Journalista.dk forsøgt at finde frem til, hvilke myndigheder der vidste og gjorde hvad, da de omfattende nedslagtninger blev iværksat. Ikke kun i forhold til Rigspolitiet, som tidligere har oplyst at det tilsyneladende er voldsomt omfattende at finde frem til sine egne dokumenter fordi det blandt andet kræver en række møder, men også Statsministeriet. Som Journalista.dk kunne oplyse i går, nægter ministeriet ledet af Mette Frederiksen at udlevere sine bilag – selv om det tilsyneladende har fundet frem til omfattende dokumentation i forhold til, hvem der besluttede hvad og hvornår.
Læs også : Mette Frederiksen ansætter endnu en rådgiver – til 1.367.417 kroner i årsløn
Udmeldingen fra Statsministeriet kommer i forlængelse af, at det tidligere har haft meget store problemer med at finde frem til, hvad der præcist skete under nedlukningen af minkerhvervet. Det fx i forhold til dokumentationen af en telefonsamtale, Mette Frederiksen førte med minkerhvervets formand, da nedslagtningerne blev sat i gang. Her har Statsministeriet nemlig tidligere oplyst overfor Journalista.dk, at man ingen oplysninger har om opkaldet.
Lukker virksomheder med tvang – uden at gøre sig nogle notater
Rigspolitiet og Statsministeriet er langt fra de eneste afgørende offentlige myndigheder, som sidder særledes tungt på informationerne omkring forløbet. Det drejer sig eksempelvis også om Forsvaret, der ikke mener at ligge inde med dokumentation omkring sin deltagelse.
Læs også : Minister ansætter skandaleramt partifælle – til 900.000 kroner om året
Således lyder meldingen herfra, at man blot fulgte de ordrer, man fik fra Fødevarestyrelsen – som ifølge militærfolkene altså var dem, der besluttede at minkene skulle aflives. En udmelding der kommer efter, at Forsvaret tidligere ikke har kunnet finde frem til oplysninger omkring et besøg hos en nu tidligere minkavler. Simpelthen fordi Forsvaret på trods af besøget der skete i fuld kampuniform, ikke gjorde sig nogle notater eller på anden måde kan huske, hvad der foregik.
Læs også : Justitsministeriet har fundet ulovlig minkordrer – men nægter at udleverer den
Hos Justitsministeriet synes man dog at have fundet frem til, hvordan man agerede under efterårets kaos. Det i form af dokumenter, som man dog ikke ønsker at udlevere af hensyn til arbejdet i den såkaldte Granskningskommission, hvis arbejde slet ikke er påbegyndt.
På Journalista.dk har vi dog ikke tænkt os at afvente Granskningskommissionens arbejde i forhold til at få fastslået, hvem der gjorde hvad, hvordan og hvorfor, da den Grundlovsstridige ordrer blev udstedt. Derfor vil det også fremadrettet være et område, vi løbende vil dække.
Vær den første til at kommentere