Årets Sankt Hans-fest : Kommunale havnefolk brugte 700.000 kroner på midsommer-kom-sammen

Konsulentydelserne stod på det nærmeste i kø, da Esbjergs kommunale havn fejrede sig selv med en stor Sankt Hans-fest.

Esbjerg Havn

– Der bliver tale om en åben fest, hvor alle er velkomne.

Sådan lød det fra Esbjerg Havns salgsdirektør, Jesper Bank, da han efteråret 2017 overfor Jyske Vestkysten fortalte om den Sankt Hans-fest, den kommunalt ejede havn ville afholde det efterfølgende år. Det ved festlighederne i forbindelse med, at den fyldte 150 år. Det skete under overskriften ”Esbjerg Havn og By 150 år”, da en række af festlighederne ville blive afholdt i samarbejde med Esbjerg Kommune.

Læs også : Esbjerg Havns smag for Michelin-stjerner : Middag til 26.637 kroner

Hvad man fra Jesper Banks side dog ikke kom ind på var, hvad det ville koste skatteyderne på denne måde at invitere alle interesserede til Sankt Hans-fest. Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Esbjerg Havn.

Ikke kun i udgifterne til den underholdning, som blev præsenteret under festen. Men også i det arbejde, som stod på før, under og efter afholdelsen.

Fakturaer udstedt i forbindelse med Esbjerg Havns Sankt Hans-fest i 2018

 

183.000 kroner brugt på at hyre eventfirma til planlægning af fest

Medtages alle udgifter til Sankt Hans-festen arrangeret af Esbjerg Havn i 2018 som fremsendt til Journalista.dk af Esbjerg Havn, løber udgiften inklusiv moms i runde tal op i 700.000 kroner. Af disse gik en væsentlig del til den planlægning, der gik forud for festlighederne.

Læs også : Kommunal havn holdt festligt årsmøde : Inviterede 145 i Musikhuset

Således fik et københavnsk eventfirma 183.219 kroner, for at stå for hovedparten af planlægningen af festen. På samme måde som det også spillede ind på den samlede regning, at det var nødvendigt at hyre et lokalt firma til at opstille først og fremmest den scene, hvor der var optræden af forskellige kunstnere – en sceneopsætning der i sig selv kostede skatteyderne 166.502 kroner. Det drejede sig eksempelvis om en dansk-top-musiker, som fik 37.500 kroner for at optræde, ligesom bandet med navnet ”Fri for idioter” modtog et honorar på 30.000 kroner.

Læs også : Kommunal delegation på 10 helt tæt på filmstjerner : Spiste og drak på insted for 16.658 kroner

En anden væsentlig udgift på budgettet var, da man fra Esbjerg Havns side hyrede en dykker, for at der kunne ske opstilling af et Sankt Hans-bål i havnebassinet. Bedømt på bilagene blev det placeret på et skib, hvilket skulle forberedes på forskellige måder – hvilket i sig selv medførte en regning på 40.312 kroner.

Udgifter afholdt af Esbjerg Havn i forbindelse med Sankt Hans-fest




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*