Advokatfirma scorede 3.436 kroner på at videresende brev : Nu vil det have mørklagt sine priser

Pressefoto fra DLA Piper
Del artiklen her:

DLA Piper er langt fra et billigt advokatfirma, når det udfører rådgivning og fører sager for det offentlige Danmark. Men hvor dyrt er ikke noget, firmaet ønsker belyst.

3.436 kroner.

Det lød regningen på fra DLA Piper, da advokatfirmaet videresendte ét brev, som det havde modtaget i forbindelse med en klagesag over en retsassessor – svarende til niveauet lige under en byretsdommer, men med mulighed for på egen hånd eksempelvis at afsige domme. Regningen for videresendelsen var en del af den samlede faktura på 92.328 kroner, som advokatfirmaet sendte til det offentlige trafikselskab Movia i forlængelse af klagesagen.

Læs også : 3.436 kroner for at videresende brev : Advokatfirma scorede kassen på at klage over dommer

Regninger Journalista.dk har fået aktindsigt i hos Movia, men dermed skal det ifølge DLA Piper også stoppe. Forhold der fremgår af at høringssvar, advokatfirmaet har afgivet overfor sin kunde.

For meldingen er klar fra de dyre advokater : Offentligheden skal ikke havde yderligere adgang til oplysninger om, hvor meget busselskabet har betalt DLA Piper de seneste år – og hvilket arbejde, der er udført.

Faktura fra DLA Piper til Movia

 

Seniorpartner hos DLA Piper : Samtlige prisoplysninger skal holdes skjult

Således skriver Hans Madsen, en af firmaets seniorpartnere, blandt andet :

– Jeg anmoder om, at samtlige prisoplysninger, herunder timepriser og faste priser undtages fra aktindsigt, da der er tale om oplysninger om DLA Pipers drifts- og forretningsforhold, hvis udlevering indebærer nærliggende risiko for, at DLA Piper påføres økonomisk skade af nogen betydning i overensstemmelse af offentlighedslovens § 30, nummer 2.

Læs også : Dommer kørte uden billet og angreb kontrollør : Jeg er dommer, kender dig godt og behandler dit firmas retssager – og du er selv ude om vold begået mod dig

Ifølge Hans Madsen vil det samtidig få store negative konsekvenser for hans firma, hvis offentligheden får adgang til de forretningsvilkår, der er blevet anvendt til at opkræve betalinger fra Movia :

– De nævnte prisoplysninger i Samarbejdsaftalen udgør oplysninger om DLA Pipers forretningsbetingelser, kontraktvilkår, forretningsmæssige strategi samt økonomiske forhold, som vil kunne udnyttes af DLA Pipers konkurrenter og virke konkurrenceforvridende med væsentlige økonomiske skadevirkninger for DLA Piper til følge.

Høringssvar fra DLA Piper til Movia

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*