Når Udenrigsministeriet skal finde indkvartering til sine ambassadører, er det næsten per definition en særdeles dyr oplevelse for skatteyderne, som pålægges at betale for meget eksklusive boliger i verdens storbyer.
Det at udsende en ambassadør til en af verdens metropoler, er langt fra noget, man bare lige gør. I hvert fald ikke når det handler om udgifterne, som Udenrigsministeriet pålægger danskerne at betale.
Det viser en gennemgang, som Journalista.dk har foretaget i forlængelse af ansættelsen af den tidligere Enhedsliste-spindoktor Anne Marie Engtoft Larsen. Det som såkaldt tech-ambassadør i USA, hvilket allerede inden hendes tiltrædelse blev en bekostelig affærer for skatteyderne.
Således betaler de for, at hun kan bo i en villa på 245 kvadratmeter, som årligt koster i størrelsesorden 960.000 kroner – alene i husleje. Hertil kommer eksempelvis også aflønningen af den stærkt venstreorienterede Anne Marie Engtoft Larsen, som inklusiv pensionsindbetalinger fra Udenrigsministeriet, når et godt stykke over millionen hvert år.
Tjenesteboliger i velhaverkvarterer – oven i millionlønnen
Men Anne Marie Engtoft Larsen er langt fra den eneste ambassadør, hvis boligforhold må anses for markante. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Udenrigsministeriet.
Det drejer sig eksempelvis om den danske ambassadør i Tel Aviv, som i dén grad må anses for at bo på en af Israels bedste adresser i form af Keren Hayesod 13 i en forstad til Tel Aviv. Den slags er i sagens natur langt fra en billig oplevelse for skatteyderne, som således hver måned må punge ud med 12.062 amerikanske dollars i husleje – hvad der svarer til 76.960 kroner. Dermed når den danske ambassadør i Tel Aviv næsten op i samme prisklasse, som kendes fra kollegaen i Paris. Her viser andre aktindsigter opnået af Journalista.dk, at alene huslejen for tjenesteboligen årligt står i omkring 1.2 millioner kroner.
Journalista.dks gennemgang af udgifter til indkvarteringen af danske ambassadører viser dog, at der faktisk kan findes billigere alternativer. Det drejer sig eksempelvis om den danske ambassadør i Malaysia, hvis tjenestebolig står skatteyderne i omkring 35.000 kroner om måneden – hvilket kan sidestilles med udgiften til ambassadørindkvarteringen i Colombia.
Noget dyrere har det dog eksempelvis været at finde tag over hovedet til ambassadøren i Irland, hvis tjenestebolig årligt alene i husleje står skatteyderne i omkring 700.000 kroner.
Spændende undersøgelse. Kender ikke nogen medier, der har lavet noget lignende.
En ambassadørbolig er ambassadens repræsentationslokaler. Den private del af af boligen – altså den del ambassadøren har til sig selv og sin familie – er begrænset. Mange ambassadører har omfattende indtægtsdækket repræsentation, typisk arrangementer betalt af danske virksomheder og organisationer, som betaler for at kunne møde kunder og kontakter i ambassadørens “hjem”. Det harmoner dårligt med en families liv, og derfor er ambassadører ikke sjældent alene, selv på poster, som danskere vil se som attraktive. Fordi noget er vanvittigt dyrt efter danske forhold er det ikke nødvendigvis luksus!