Arving : Bobestyrer tilbageholder vores arv – og vil kun udbetale en del mod at vi ikke klager over hende

Del artiklen her:

Normalt er der et fornuftigt samarbejde mellem en bobestyrer og så arvingerne. Men sådan er det langt fra i et dødsbo, hvor bobestyreren i dén grad er kommet på kant med arvingerne.

Retten på Frederiksberg Advokat Maj-Britt Rieck Sørensen

– Hun har foræret mine ting væk.

Sådan lød det tidligere på vinteren fra Tina Aagaard Nielsen, da hun overfor Journalista.dk forklarede om den strid, hun sammen med sine medarvinger var en del af med advokaten Maj-Britt Rieck Sørensen. Det skyldtes blandt andet at det ifølge Tina Aagaard Nielsen havde været umuligt at gennemgå den fysiske del af boet efter hendes afdøde farmor, da Maj-Britt Rieck Sørensen via sin status som bobestyrer, uden arvingernes viden havde aflåst farmorens lejlighed, for efterfølgende at tage på ferie i 3 uger. Samtidig spillede det også ind i opgøret med bobestyreren, at arvingerne anført af Tina Aagaard Nielsen, slet ikke ønskede at gøre brug af advokaten. Det skyldtes blandt andet en stor regning for hendes arbejde, hvilket der dog har været fuld opbakning til fra Skifteretten på Frederiksberg. Fra Rettens side har det nemlig hele vejen igennem forløbet heddet, at Maj-Britt Rieck Sørensen skal være bobestyrer – uanset om arvingerne ønsker det eller ej.

Læs også : Arving politianmelder advokat : Hun har foræret mine ting væk

Nu er den så gal igen mellem parterne, fordi advokaten ifølge Tina Aagaard Nielsen nægter at udbetale arvingerne deres arv – med mindre de på forhånd frasiger sig retten til at klage til eksempelvis Advokatsamfundet over hendes måde at håndtere dødsboet bo.

Godkendelseserklæring udstedt af advokat Maj-Britt Rieck Sørensen

 

Arving : Vi vil have mulighed for at klage over advokaten

Det fremgår af en såkaldt godkendelseserklæring, som advokaten har udstedt til Tina Aagaard Nielsen og de andre arvinger. Af denne fremgår blandt andet :

– Jeg frafalder samtidig at rejse yderligere krav imod advokat Maj-Britt Rieck Sørensen, ligesom jeg på tro og love erklærer, at der mig bekendt ikke findes andet og mere at registrere i boet.

En fremgangsmåde som Tina Aagaard Nielsen overfor Journalista.dk blandt andet beskriver på denne måde :

– Det sidste er nu at efter boopgørelsen er udarbejdet og blevet sendt til os, der vil hun så have at vi skriver under på, at vi ikke vil rejse klager i mod hende. I den godkendelseserklæring har hun simpelthen skrevet, at vi skal skrive under på, at vi ikke vil rejse klager mod hende. Det vil vi jo ikke skrive under på, for vi vil rigtigt gerne klage over hele hendes forløb og Skifteretten på Frederiksberg.

Samtidig er det også ifølge Tina Aagaard Nielsen særdeles problematisk, at man fra advokatens side i første omgang kun vil udbetale 40% af den arv, som arvingerne har krav på. Det ifølge Tina Aagaard Nielsen fordi man fra advokatens side alene vil dokumentere, at det er hende der bestemmer – og at hun har opbakning fra skifteretten.

Du kan høre hele interviewet med Tina Aagaard Nielsen her

Advokat Maj-Britt Rieck Sørensen er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. To bjørne går i skoven. den ene bukker sig ned og æder en rævelort. Den anden spørger: “Hvad har du lige gangi? . Bjørne æder ikke rævelort” Hvortil der svares far bjørnen: “Beklager, Men jeg havde en virkelig elendig smag i munden, jag har lige ædt en advokat”

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*