Borgmester tog ministre, politikere og 80 andre venner af huset med på festival – på skatteydernes regning

Tønder Kommunes pressefoto af borgmester Henrik Frandsen
Del artiklen her:

Der blev i dén grad budt indenfor på Tønder Festivalen, da Tønder Kommune holdt et arrangement for specielt udvalgte.

Tønder Kommune

Et af de store varemærker for Tønder Komune er Tønder Festivalen, der på mange måder kan siges at afslutte festivalsæsonen, når den løber af stablen i slutningen af august. En festival med fokus på de mere country- og sing-a-song-writer-inspirerede navne, hvor eksempelvis Niels Hausgaard de seneste år har været fast inventar.

Blandt de faste gæster på festivalen er Tønder Kommune, der ved dette års udgave brugte anledning til at afholde et større arrangement for specielt indbudte. I alt drejede det sig om 95 personer, der på den måde kom gratis til festival, hvilket skete til en pris på 650 kroner stykket.

Læs også : Rockglad borgmester fester på skatteydernes regning – og forgylder millionærer med kæmpe bonusser

Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Tønder Kommune betød det således, at skatteyderne i alt inklusiv moms, måtte af med 78.812 kroner, for at venner af Tønder Kommune typisk med ledsagere, kunne deltage i det, som ifølge fakturaen fra festivalen havde karakter af et større VIP-arrangement.

Tønder Kommunes udgifter til VIP-arrangement ved Tønder Festivalen i 2019

 

Folketingsmedlemmer i kø til gratis festivaloplevelse

Det havde stor opbakning fra ikke kun en række landskendte politikere, men også deres ægtefæller, som på den måde fik en skatteyderbetalt festivaloplevelse. På samme måde som man fra kommunens side også havde valgt at invitere en række fremtrædende erhvervsfolk, som har forbindelse til Syd- og Sønderjylland.

Læs også : Borgmester tog manden, kollegaerne og vennerne med til Bryan Adams – på skatteydernes regning

Blandt de politikere som med ledsager lagde vejen forbi Tønder Festivals VIP-arrangement, var blandt andet transportminister Benny Engelbrecht, der også tidligere har taget i mod skatteyderbetalte fribilletter. Det har således været tilfældet ved en Rammstein-koncert, hvor han dog efterfølgende ikke ønskede at oplyse, om han havde betalt skat af værdien. Blandt de andre politiske deltagere ved arrangementet på Tønder Festivalen, kan nævnes Enhedslistens Folketingsmedlem Henning Hyllested, Venstrepolitikeren Ellen Trane Nørby, SFeren Karina Lorentzen Dehnhardt og medlemmerne af EU-Parlamentet Søren Gade og Morten Løkkegaard.

Læs også : Koncerter og optræden af tv-kendisser : Kommune brændte 900.000 kroner af på indvielse af nyt motorvejsstykke

Samtidig var politidirektøren Jørgen Meyer og hans ledsager Eva Henriksen også blandt de i alt 95, som fik betalt deres besøg på Tønder Festivalen af kommunekassen.

Deltagerliste ved Tønder Kommunes VIP-arrangement

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*