Byrådsmedlem om Islands-rejse fyldt med turistoplevelser : Dårligt signal at sende

Del artiklen her:

I midten af juni lagde en delegation fra Odder Kommune vejen forbi Island, hvilket langt fra skete med alle byrådsmedlemmers gode vilje.

Odder Kommune Martin Mikkelsen

– Dårligt signal at sende af politikerne, at de giver sig selv en tur til Island, når man sparer i de offentlige institutioner.

Sådan lyder det fra Martin Mikkelsen, medlem af byrådet i Odder Kommune for De Konservative, i forlængelse af den studietur, som Børne-, Uddannelses- og Kulturudvalget i den østjyske kommune afholdt tidligere på året. En rejse der gik til Island, hvor udvalgsmedlemmerne ikke kun beskæftigede sig med turens erklærede formål, som var at få et indblik i de islandske unges alkoholkultur. Martin Mikkelsens modstand mod rejsen betød ikke kun, at han stemte i mod dens afholdelse, men også at han ikke deltog på den i perioden mellem den 16. og 19. juni.

Læs også : Skandaleramt leder af kommunalt kultur- og erhvervshus brugte 73.000 kroner på kuglepenne og notesblokke : Scorede alligevel kæmpe lønforhøjelse – og tjener nu langt over 800.000 kroner om året

Således viser opnåede aktindsigter af Journalista.dk hos Odder Kommune, at de østjyske lokalpolitikere i høj grad fandt hul i programmet til udflugter, som dårligt kan anses for at være andet end af turistmæssig karakter.

Læs også : Kommunaldirektørs tiltrædelsesreception havde 200 deltagere – men kommune aner ikke hvem

Eksempelvis da der var afsat en fuld arbejdsdag til en gåtur i den islandske natur og oplevelse af den islandske nationaldag, hvilket skete i Hafnarfjordur, der ligger placeret på det sydvestlige Island – og således langt fra hovedstaden Reykjavik, der ellers var turens destination.

 

Overskred budget – som ikke var specificeret

Islands-rejsen endte med at stå skatteyderne i 73.210 kroner, hvilket var væsentligt over de mellem 45.000 kroner og 60.000 kroner, som budgettet lød på. I sig selv et problem, hvis man spørger Martin Mikkelsen :

– I bagklogskabens klare lys er det mærkeligt, at man ikke har lavet et specificeret budget. På den måde kunne man have haft en idé om, hvad de forskellige udgiftsposter ville koste. Fra starten havde jeg heller ikke troet, at man kunne afholde rejsen for 45.000 kroner til 60.000 kroner, hvilket efterfølgende har vist sig at være rigtigt. Når man ikke kan styre udgifterne til en studietur, kan jeg have svært ved at være tryg ved, at man kan styre økonomien for langt større ting.

Læs også : Kommunaldirektør startede i nyt job : 200 gæster bød ham velkommen på byens hotel – på skatteydernes regning

En væsentlig årsag til at Martin Mikkelsen stemte i mod afholdelsen af studieturen var samtidig, at dens formål fremstod noget uklart :

– Hvor meget indblik får man egentligt i den islandske ungdomskultur, og hvor relevant er det i det hele taget? Andre kommuner har også været på Island, så dem kunne man have lavet vidensdeling med. Eller man kunne jo også have inviteret en islandsk forsker herned, som kunne have holdt et oplæg for ikke bare politikerne i udvalget, men også de pædagoger og lærere som arbejder med børnene til hverdag. Emnet i sig selv at de unge skal drikke og ryge mindre er jo fornuftigt nok, men vi kunne godt have fået den viden anderledes.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*