Byrådsmedlem om kommunal støtte på 2 millioner kroner til Naturmødet : Jeg kan ikke forstå at vi har råd

Pressefoto fra Hjørring Kommune af Per Hyldig (DF)
Del artiklen her:

I disse dage afholdes det årlige Naturmøde i Hirtshals, som er en bekostelig affærer for skatteyderne. Blandt andet for indbyggerne i Hjørring Kommune, hvilket bestemt ikke sker med alle byrådsmedlemmers gode vilje.

I går åbnede Naturmødet i Hirtshals, der på mange måder kan sammenlignes med en miniudgave af Folkemødet på Bornholm – men hvor fokus i stedet er på naturen. Til Naturmødet er der derfor eksempelvis efter bornholmsk forbillede opstillet forskellige telte, hvor der finder en række debatter sted. Samtidig har Naturmødet ligesom Folkemødet en stor scene, hvorfra slaget i det store hele ledes.

Ligesom forbilledet Folkemødet, har man fra Naturmødets side desuden investeret store beløb i kendisjournalister. Det drejer sig blandt andet om Anders Lund Madsen og Mette Walsted Westergaard, som begge får lige over 100.000 kroner for at deltage på Naturmødet. Det på trods af at det kun løber i tre dage, da det åbnede i går og lukker igen i morgen.

Læs også : Podcast #5 : Naturmødet – og Anders Lund Madsens 138.000 kroner for ét programsat arrangement

Store udgifter der kommer næsten samtidig med, at arrangøren Hjørring Kommune skærer ned på sin kernevelfærd. Eksempelvis i form af et plejehjem beliggende tæt på festivalpladsen, som for øjeblikket er under nedlukning grundet en erklæret stram kommunal økonomi.

 

Byrådsmedlem : Ekstra million til Naturmøde efter politisk kompromis

Derfor springer det også Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Hjørring Kommune, Per Hyldig, i øjnene, at man fra den nordjyske kommunes side i år støtter Naturmødet med 2 millioner kroner. Hvilket endda er en stigning i forhold til tidligere år, hvor Hjørring Kommune alene har støttet med en enkelt million kroner.

Læs også : Mens Anders Lund Madsen scorede 138.000 kroner for få programsatte arrangementer under Naturmødet : Peter Qvortrup Geisling arbejdede gratis

Ifølge Per Hyldig faldt beslutningen om stigningen på 1 million kroner i forbindelse med det seneste budgetforlig, hvor den blev forhandlet hjem af SFeren Jørgen Bing i samarbejde med Hjørrings socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt.

Læs også : Vejles oversete Folkemøde-kopi varede kun to dage – men kostede alligevel skatteyderne over 500.000 kroner

Herunder kan du høre hvad Per Hyldig mener om ikke kun støtten på 2 millioner kroner til Naturmødet, men også den del af budgetaftalen, der omhandlede Naturmødet.

 

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*