Det er næsten per definition en dyr oplevelse for skatteyderne, når Dan Jørgensen under ophold i udlandet, går ud og lejer kontorplads – uanset at der kun er tale om en meget kort periode og et overskueligt antal kvadratmeter.
Når erhvervsfolk tager på forretningsrejse, nøjes de ofte med at holde deres møder på hotelværelser – eller gøre brug af overnatningsstedernes mødefaciliteter. Men sådan forholder det sig åbenlyst ikke, når Dan Jørgensen og resten af delegationen udsendt af Klimaministeriet, deltager i de årlige COP-møder.
2021-udgaven fandt sted i skotske Glasgow, hvor Dan Jørgensen og hans store delegation ikke fandt det tilstrækkeligt at bruge de chartrede hotelværelser, når der skulle holdes møder. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Klimaministeriet, gjorde man i stedet brug af et langt dyrere alternativ.
Læs også : Dan Jørgensens fede tur til Spanien : Brugte 200.000 kroner på luksushotel
Det ved at leje kontorlokaler, hvilket blev en pebret oplevelse for skatteyderne. Det selv om at det lejede kontorlokale, kun blev brugt i få dage og langt fra var et af de større af slagsen – og kun var på 58 kvadratmeter.
Iøjnefaldende betaling for brug af kontor – og inventar
Således måtte skatteyderne i første omgang punge ud med 27.840 pund, for at delegationen overhovedet kunne komme ind i kontorlokalet, der var lejet via et Glasgow-baseret eventfirma. Det var dog alene en del af regningen, for Klimaministeriet betalte også for eksempelvis opsætning af kontormøbler, brugen af skraldespande og et skab. Brug af kontorinventar, som medførte en regning på 12.001 pund.
Dermed endte den samlede regning for brugen af det 58 kvadratmeter store kontor i omkring 14 dage, med at stå i 39.841 pund. Eller hvad der i dansk kroner svarer til, at skatteyderne måtte af med 355.082 kroner.
En pris næsten identisk med den, som skatteyderne måtte betale ved COP25-mødet i Madrid. Her kostede det 350.000 kroner, for at Dan Jørgensen og hans delegation under topmødet fik stillet kontorplads til rådighed.
Vær den første til at kommentere