Direktion hos Statens Ejendomsstyrelse opdagede ikke korruption – men scorede alligevel millionlønninger og kæmpe lønforhøjelser

Del artiklen her:

Statens Ejendomsstyrelse er ramt af en korruptionssag. Det kan dog ikke ses på den aflønning, som styrelsens ledelse har modtaget de seneste år.

Forsvarets Ejendomsstyrelse

Den 1. oktober i 2014 slog Forsvarets Ejendomsstyrelse dørene op, hvilket skete i nordjyske Hjørring. Det for herfra at administrere Forsvarets ejendomme, som ligger spredt ud over det meste af landet.

Men på trods af at være en ny styrelse, har det alligevel været muligt for en eller flere medarbejdere at udføre, hvad anklagemyndigheden anser for omfattende korruption. Således fremgår det af et anklageskrift offentliggjort i begyndelsen af december, at ansatte over en flerårig periode bedrog deres arbejdsplads for et stort beløb. Det skulle være sket ved at overfakturere en leverandør, som omvendt brugte de overskydende beløb, til at oprette en speciel konto. Herfra kunne medarbejderne hos Forsvarets Ejendomsstyrelse så ifølge tiltalen foretage private indkøb, som blev holdt skjult for arbejdsgiveren.

Læs også : Dan Jørgensens partifælle ansat som pressechef – til en langt højere løn end forgængeren

Handlinger der er foregået samtidig med, at lønforholdene for styrelsens ledende medarbejdere, må anses for at være gået fra særdeles fornuftige til fremragende.

Oversigt over lønforhold for direktionen hos Statens Ejendomsstyrelse

 

Hel direktion med årsløn over eller tæt på millionen

Således fremgår det af de fremsendte aktindsigter til Journalista.dk, at det ikke kun har været styrelsens nu fritstillede direktør Hans Jørgen Høyer, der har modtaget en iøjnefaldende aflønning. Det må også antages at gælde for de to andre faste direktionsmedlemmer Senita Vaizonivic og Torben Gade, der alle har været tilknyttet Forsvarets Ejendomsstyrelse sidens dens etablering i 2015.

Læs også : Underordnede fyret efter sag om dødsfald på botilbud : Overordnede tilbageholdt afgørende oplysninger – men fik lønforhøjelse, bonus og slap for sanktioner

Højest lønnet har måske ikke så overraskende været Hans Jørgen Høyer, der ved sin tiltrædelse sikrede sig en årsløn på 1.189.659 kroner, hvor til kom pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren på 191.866 kroner – eller hvad der i alt svarer til 1.381.525 kroner. En årsløn der inklusiv pension i 2018 var steget til 1.524.176 kroner, hvilket er en lønforhøjelse, der langt fra har været enestående for medarbejderne i direktionen for den skandaleramte styrelse.

Læs også : Årsløn på 3.688.115 kroner rækker ikke på statsmediet : DRs generaldirektør står til lønforhøjelse – igen

Mellem 2015 og 2018 steg Senita Vaizovic og Torben Gade henholdsvis 178.709 kroner og 43.557 kroner i løn om året, så de nu begge modtager en aflønning, der ligger tæt på millionen. Lønforhøjelser der er kommet i præcis samme periode, hvor styrelsen disse medarbejdere står eller har stået i spidsen for, har været udsat for den omfattende korruption.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Tak for at du graver videre i sagen. Mon det næste bliver om en række tvivlsomme forfremmelser? Senita er langt fra den eneste unge kvinde, der har lavet en lynkarriere i Hjørring.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*