DR påstår at skære voldsomt ned : Ansætter alligevel ny direktør i nyoprettet stilling til 1.840.000 kroner om året – plus det løse

Henrik Bo Nielsen står foran en markant lønstigning, efter at han har skiftet posten som direktør for et museum ud med en topstilling hos Danmarks Radio.

Danmarks Radio Henrik Bo Nielsen

– Vi kører ikke en grønthøster jævnt hen over hele DR, men foretager klare prioriteringer for at kunne satse på de områder, hvor vi kan noget helt særligt. Dem skal vi fastholde og udvikle. Samtidig skal vi være helt åbne om, at konsekvensen er, at der er noget, vi nedprioriterer. Vi skal være modige, ambitiøse og ikke mindst stå ved de valg, vi nu træffer.

Sådan lød det fra Danmarks Radios generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, da hun i midten af september overfor DR.dk offentliggjorde, at det statslige mediehus stod foran en række nedskæringer. Det i forbindelse med et politisk forlig om, at man fra DRs side over en årrække skal skære væsentligt ned. Besparelser der ifølge Maria Rørbye Rønn blandt andet ville medføre færre medarbejdere, da mange ville blive afskediget.

Læs også : Millionerne ruller på DR : Chef for koncerthus får millioner af kroner med sig ud af døren

Derved skulle man måske også tro, at man fra Danmarks Radios side ville holde igen med ansættelsen af højtlønnede medarbejdere. Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk viser, så er det langt fra tilfældet i forhold til tilknytningen af Henrik Bo Nielsen som ny direktør hos det statslige mediehus.

DR Juras oplysninger om lønforholdene for Henrik Bo Nielsen

 

Klar lønfremgang til nyansat direktør

Ifølge de fremsendte oplysninger til Journalista.dk fra DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling, kommer Henrik Bo Nielsen til at opnå en særdeles fornuftig aflønning som nyansat direktør for Kultur, Børn og Unge. Det vel og mærke i en nyoprettet stilling, da statens mediehus ikke tidligere har haft en medarbejder med den jobbeskrivelse.

Læs også : Fyret for at være overflødig : DR-direktør scorer alligevel 1.863.808 kroner i afskedsgave

Ifølge juristerne kommer Henrik Bo Nielsens løn til at ligge på 1.840.000 kroner om året plus forskellige frynsegoder :

– Henrik Bo Nielsens løn er aftalt til 1.600.000 kroner årligt eksklusiv gruppelivsforsikring, ATP og Falck Healthcare, kørselsgodtgørelse og diæter. Derudover er der aftalt arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 15 % svarende til 240.000 kroner årligt.

For Henrik Bo Nielsen, der tidligere har stået i spidsen for Det Danske Filminstitut, er der tale om en klar lønfremgang i forhold til hans seneste ansættelse. Her stod han i spidsen for museet ROMU, der ligger placeret i Roskilde. Ifølge aktindsigter opnået herfra af Journalista.dk, måtte han som museumsleder tage til takke med en løn på 84.693 kroner om måneden samt arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 14.397 kroner om måneden.

Læs også : Lønfesten fortsætter på DR : Nyansat direktør får årsløn på 1.844.312 kroner

Eller hvad der svarer til, at han årligt kunne sætte 1.189.080 kroner ind på lønkontoen – og dermed 650.920 kroner mindre, end hvad Danmarks Radio aflønner ham med.

Roskilde Museers oplysninger om ansættelsesforholdene for Henrik Bo Nielsen




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*