Kommune politianmelder kageaktivist i sag om blind 92 årigs plejehjemsplads – for udtalelser om valutakursers udvikling og mindehøjtidelighed for død kvinde

Pressefoto fra Helsingør Kommune og privatfoto

Hos Helsingør Kommune er de gået hårdt frem overfor en kageaktivist, der kæmpede for tildelingen af en plejehjemsplads til en 92 årig blind mand. Således har de politianmeldt ham for trusler, uanset at det fremsendte materiale til politiet handler om alt muligt andet.

Helsingør Kommune

– Det handler ikke om kage, men om at true, presse og chikanere embedsværket. I Helsingør Kommune agerer vi professionelt indenfor lovgivningen og de kriterier, og den politik, der er anvist. Man kan ikke presse embedsværket til en bestemt måde at agere på.

Sådan lød det tilbage i januar fra kommunaldirektør i Helsingør Kommune, Stine Johansen, da hun overfor Helsingør Dagblad udtalte sig om den politianmeldelse, kommunen netop havde indgivet mod Erik Guldager. Det i forbindelse med, at galleriejeren, der tidligere har udstillet for Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, havde indledt en kampagne mod den nordsjællandske kommune.

Læs også : Borgmester tog manden, kollegaerne og vennerne med til Bryan Adams – på skatteydernes regning

Det for at få tildelt en plejehjemsplads til den reelt blinde 92 årige Einar Svend Flintrup, hvilket skete med en aktionsform, som Erik Guldager tidligere har haft succes med overfor Struer Kommune. Her afleverede han sammen med andre aktivister hver fredag en kage til embedsmændene på kommunekontoret som en huskekage i forhold til, at man havde nægtet en multihandikappet kvinde førtidspension.

En beslutning som kommunen dog efterfølgende ændrede, blandt andet som følge af kageaktionerne startet op af Erik Guldager.

Screendumps foretaget af Helsingør Kommune til brug for politianmeldelse

 

Politianmeldt for udtalelser om alt andet end kager

Men mens Struer Kommune nøjedes med at gå til modangreb mod Erik Guldager først og fremmest i de lokale medier, har man fra Helsingør Kommunes side valgt en anden strategi. Her har man nemlig politianmeldt ham for trusler, da man anser hans fremgangsmåde for at være en overtrædelse af Straffeloven. For at få fastlagt hvad det præcist er man fra Helsingør Kommunes side har politianmeldt Erik Guldager for, har Journalista.dk opnået aktindsigt i det materiale, man har sendt til politiet.

Læs også : Kommune nægter blind 92-årig mand plejehjemsplads – men giver sin kommunaldirektør med løn på over 2 millioner kroner om året kæmpe lønforhøjelser

Materiale der bedømt på det fremsendte materiale af Helsingør Kommune, alene synes at baserer sig på screendumps af Erik Guldagers private Facebook-profil. Screendumps der for en stor dels vedkommende, dog slet ikke handler om kageaktionen mod Helsingør Kommune. I stedet har der eksempelvis været tale om opslag, som omhandler forskellige former for valutaspekulation, Erik Guldager udførte i 2018.

Læs også : Kage leveret til Helsingør Kommune : Sukkersød aktion for at få 92 årig blind mand på plejehjem startet

På samme måde som man fra Helsingør Kommunes side også har fremsendt screendumps til politiet af et opslag, hvor Erik Guldager forklarer at han skal til en mindehøjtidelighed for en ung kvinde, som er afgået ved døden.

Screendumps foretaget af Helsingør Kommune til brug for politianmeldelse

 

Erik Guldager : Det er harmløse screenshots de har sendt til politiet

De eneste opslag i Helsingør Kommunes politianmeldelse der synes at omhandle spørgsmål omkring kageaktionen, omhandler alene hvad der må anses for i forvejen offentligt kendte udtalelser.

Læs også : Mens blind 92 årig nægtes plejehjemsplads : 14 embedsmænd hos Helsingør Kommune tjener over 1 million kroner om året

Eksempelvis et opslag fra den 16. januar, hvor Erik Guldager blandt andet skriver :

– Nå, Stella og Stine … Kommunaldirektør og direktør i Helsingør. Tak for snakkene, og det ”at I skam ser på det”. I har som sagt til fredag formiddag til selv at finde en løsning for Einar, ellers ”hjælper vi jer lidt på vej” – hvor jeg har valgt at sætte ansigter på. I bestemmer selv om jeres kynisme og kassetænkning skal fortsætte og hvor længe. I startede og I kommer til at slutte sagen. Stella – ring som sagt gerne til din kollega Mads Gammalmark fra Struer Kommune. Han ved meget mere end jeg, kan jeg fortælle dig, om det der venter”.

Læs også : Alternativ politikerhjælp : 350.000 kroner brugt på bedre dagsordener

Ifølge Erik Guldager er der tale om en overreaktion, at indgive en politianmeldelse på dette grundlag. Således udtaler han til Journalista.dk :

– Jeg koordinerer ikke en ”shitstorm” og har på intet tidspunkt brugt det udtryk. Jeg går ind i kampen for Einer og opfordrer så mange som muligt til at deltage i kageaktiviteten, de den opmærksomhed erfaringsmæssigt fremskynder processen markant. Der er ingen trusler i den – og dokumenterne fra Helsingør Kommune viser, hvor tyndt grundlag de bevæger sig på.




5 Comments

  1. Man tror jo det er løgn, men når det er Journalista, der beretter, ved vi jo at det er i orden! 🙂
    Gad vide, hvad der er foregået i hovederne på disse beder?

  2. Journalista.dk opnået aktindsigt i det materiale, man har sendt til politiet. Hvem har helt præcist givet jer dette materiale? ??

  3. I Helsingør kan man få lov at bestemme, hvis man sidder i hAdministration!! – men de ligger jo tæt på Sverige!!!!

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*