Normalt stiller politikere gratis op, når de bliver inviteret til at deltage i politiske debatter eller for at holde oplæg. Men sådan forholdt det sig ikke, da Mogens Lykketoft i sommer lagde vejen forbi Middelfart.
Selv om kommunerne de seneste år i højere grad end tidligere har vendt Folkemødet på Bornholm ryggen, har bornholmernes succes alligevel gjort, at der er skudt en række mindre kopier op rundt om i landet. Det drejer sig blandt andet om Naturtopmødet i Hirtshals, hvor skatteyderne i Hjørring Kommune blandt andet er blevet pålagt at betale over 100.000 kroner, for at DR-profilen Anders Lund Madsen optræder med forskellige arrangementer i løbet af en weekend.
Et andet mini-Folkemøde er det, der afholdes i Middelfart under titlen ”Danmarks Klimafolkemøde”. Et møde der de seneste år har haft vokseværk både i forhold til antallet af dage og så de udgifter, Middelfart Kommune bruger på temadagene om klima. I mødets første år 2017 gjorde det ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Middelfart, at udgifterne var til at overse, mens de i 2019 inklusiv moms stod skatteyderne i 132.000 kroner.
Udgifter der for en stor dels vedkommende skyldtes kendisoplæg.
Udgifterne stiger voldsomt til Klimafolkemødet i 2020
Således fremgår det af de fremsendte bilag til Journalista.dk, at skatteyderne blandt andet fik lov til at betale 30.000 kroner plus kørsel til den tidligere socialdemokratiske minister Mogens Lykketoft, på trods af at han på dette tidspunkt blandt andet modtog et såkaldt eftervederlag fra Folketinget. Ifølge programmet for Klimafolkemødet 2019, bestod Mogens Lykketofts bidrag i at deltage i en paneldebat sammen med de andre tidligere ministre Lars Christian Lilleholt og Rasmus Helveg Petersen.
Det var dog langt fra første gang, at Klimafolkemødet betalte store beløb til kendisser for at lægge vejen forbi Middelfart. Det var også tilfældet ved 2018-udgaven, hvor Klimaformidling.dk, der drives af den tidligere DR-meteolog Jesper Theilgaard, blev aflønnet med 40.000 kroner.
De kommende år kan Middelfart se frem til langt flere kendte navne, som vil komme med indlæg om klimaet. Det skyldes at Region Syddanmark har besluttet, at man for fremtiden årligt vil støtte Klimafolkemødet med 2 millioner kroner.
En perfekt sosse har krumme fingre, ingen fornemmelse for dårlig samvitighed og kan ikke rødme!
Det er 4 år med fri adgang til statens tvangs-inddrevne midler og det skal satan-edeme udnyttes!
Tror faktisk at S er bedst og V kommer lige efter OG “die dumme dänen” æææælskerrrr at betale SKAT.
Jaja, gå ind på FB og læs at det ikke Er sandt! IDIOTER!
P