Endnu engang : Presset topminister giver spindoktorer årsløn på 2.3 millioner kroner

Forsvarsministeriets pressefoto af Jakob Ellemann-Jensen
Del artiklen her:

Der blev nået at blive fyldt godt op med spindoktorer hos Forsvarsministeriet, inden Jakob Ellemann-Jensen forlod det igen tidligere på ugen efter at være vendt tilbage fra sin lange sygeorlov. Det på skatteydernes regning, selv om Venstreformanden har været en udtalt modstander af skatteyderfinansieret bureaukrati.

Et af Venstres helt store politiske slagnumre er, at der skal ske nedbringelse af administrationen indenfor den offentlige sektor. Det ud fra en klassisk betragtning om, at det vil give mulighed for at nedbringe det danske skattetryk.

Derfor skulle man måske også tro, at partiformanden Jakob Ellemann-Jensen ville gå forrest med et godt eksempel, når det handler om nedbringelse af skatteyderfinansieret administration. Ikke kun i forhold til de daglige driftsomkostninger, men også når det handler om ansættelsen af embedsmænd.

Læs også : Nicolai Wammen giver kæmpe bonus til sin spindoktor – oven i millionlønnen

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Forsvarsministeriet, synes det langt fra at være tilfældet. Således har skatteyderne i dén grad måttet finde den store tegnebog frem, for at finansiere tilknytningen af Jakob Ellemann-Jensens senest ansatte særlige rådgivere – der typisk omtales som spindoktorer.

 

Millionlønninger – med mulighed bonusser

De to senest ankomne er Magnus Benjamin Ulveman og Chris Borup Preuss, der kommer fra stillinger hos henholdsvis Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer. Samtidig har Chris Borup Preuss, der oprindeligt er uddannet folkeskolærer, en fortid indenfor Venstre, ligesom han også har været medlem af styrelsen af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Læs også : Rundhåndet miljøminister : Giver sin spindoktor stor bonus – oven i løn på 920.000 kroner

Af de to bliver Magnus Benjamin Ulveman den bedst lønnede, da han for fremtiden kan se frem til en grundløn på 1.050.000 kroner. Hertil kommer pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren, så den samlede årlige lønseddel ender på 1.239.000 kroner. Det en smule højere end hvad tilfældet bliver for Chris Borup Preuss, hvis årlige aflønning kommer til at stå skatteyderne i 1.104.480 kroner.

Læs også : Magnus Heunickes spindoktor scorer kæmpe bonus – oven i sin millionløn

Men derved behøver det dog ikke at stoppe for de to spindoktorer, da de også har mulighed for at sikre sig forskellige bonusser. Specielt efter Mette Frederiksens tiltrædelse som statsminister har dette været noget nær normen for de særlige rådgivere, som på den konto har sikret sig op mod 125.000 kroner om året – oven i deres almindelige lønninger.

Lønninger der formodes at blive fastholdt, efter deres politiske chef Jakob Ellemann-Jensen netop er skiftet til Økonomiministeriet. 

Forsvarsministeriets oplysninger om lønforholdene for Magnus Benjamin Ulveman og Chris Borup Preuss

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*