Er fodbold Super League projektet slut for evigt?

Del artiklen her:

Udbryderligaen Super League nåede at leve i 58 timer, før lyset for en klar fremtid blev slukket. Eller gjorde det? Juventus-ejer og Super League næstformand Andrea Agnelli har åbent udtalt at han ikke tror at projektet kommer til at fortsætte. Men hvad gik galt for de 12 fodboldklubber, som var gået sammen om at skabe en europæisk Super League? New York Times satte rygtemøllen i gang

Rygtemøllen gik i gang den 18. april da det europæiske fodboldforbund fik nys om at der var 12 fodboldklubber, som var i gang med at etablere en ”Super League”. Det fik UEFA til at udsende en fælles meddelelse med La Liga, Serie A, Premier League, samt fodboldforbundene fra England, Spanien og Italien, om at de ville tage retslige tiltag til at sætte en stopper for projektet.

Dagen efter blev det annonceret at 12 af de bedste fodboldklubber i Europa havde planer om at starte den såkaldte Super League allerede i næste sæson, og det hele blev annonceret, mens den nuværende sæson er i fuld gang.

De 12 klubber der er tale om, er de engelske klubber Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham, de spanske klubber Atlético de Madrid, FC Barcelona og Real Madrid, samt de italienske klubber AC Milan, Inter Milano, og Juventus.

Hele projektet blev mødt af enorm kritik fra fodboldforbund, medierne og fans. Det førte endda til trusler om at spillere kunne udelukkes fra landshold, europamesterskabet og verdensmesterskabet.

Champions League udvides til 225 kampe

Midt i det hele blev der også annonceret en ny Champions League struktur, som du måske har overset, da der er blevet talt så meget om Super League. Strukturen for den bedste europæiske liga bliver først ændret fra sæsonen 2024, men det er bestemt en interessant ændring. Turneringen bliver udvidet til 36 fodboldhold, som spiller mod hinanden i en samlet gruppe.

Den kommende CL-struktur følger den schweiziske model med ti kampe mod ti forskellige modstandere for de deltagende hold. Halvdelen af de opgør bliver på udebane, og den anden halvdel bliver på hjemmebane. Med den nye struktur kommer der nærmest dobbelt så mange CL-kampe, da det samlede antal kampe i en sæson går fra at være 125 til 225. Selvfølgelig kan fans spille på de kampe, og endda streame dem, og det kan du læse mere om med den komplet guide til siden om bookmakere.

Real Madrid tror stadigvæk på Super League

Mens det nye Champions League projekt er i live er der mange, som mener at Super League er lagt i graven. Men ikke alle er enige. Florentino Pérez, som er præsident for den spanske hovedstadsklub Real Madrid, har udtalt at projektet er blevet sat på standby.

Af de 12 Super League hold, er der nu kun to tilbage. Alle hold på nær de to ærkerivaler Real Madrid og FC Barcelona har trukket sig fra projektet. Ifølge Pérez har klubberne arbejdet på projektet i tre år, og de arbejder stadigvæk på det i Madrid. Mens Juventus-ejeren Andrea Agnelli stadigvæk kan se værdi og skønhed i Super League-projektet, tror han derimod ikke på at det kommer til at fortsætte.

 

Skrevet af Awais Dar – Skaber af Ebzpro.com & Rankertimes.com

Følg ham på LinkedIn

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*