Fadbamser, DJ og eget hotel : Universitet fyrer den – igen – af under Folkemødet

Del artiklen her:

Selv om Aarhus Universitet dette forår har meldt ud om meget store besparelser, synes det ikke at kunne aflæses på budgettet til det igangværende Folkemøde. For også ved dets 2023-udgave, vil de aarhusianske universitetsfolk være særdeles godt repræsenteret på Bornholm.

En hel luftbro etableret for at sende et stort antal forskere og administrativt personale til Folkemødet, for at diskutere nedbringelse af CO2-udledning. Det var situationen ved Folkemødet sidste år, hvor Aarhus Universitet traditionen tro var særdeles markant til stede festivalområdet i Allinge

Også i år er aarhusianerne i stort tal til stede under Folkemødet, der løber frem til søndag. Det ikke kun for at arrangere og deltage i forskellige debatter, men også være værter for en række sociale arrangementer.

Læs også : Starter hel luftbro – for at diskutere nedbringelse af andres CO2-udledninger på Folkemødet

Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aarhus Universitet, bliver det heller ikke i 2023 en billig oplevelse for skatteyderne, at sende universitet fra Smilets By til Bornholm. For allerede inden Folkemødet overhovedet gik i gang, stod udgifterne på det nærmeste i kø.

 

Udgifter på omkring en halv million – allerede inden at Folkemødet var startet

I alt oplyser Aarhus Universitet overfor Journalista.dk, at de foreløbige udgifter står skatteyderne i 450.094 kroner.

Læs også : Universitet skærer ned igen og igen : Men har foreløbigt brændt over 500.000 kroner af på Folkemødet

En del af forklaringen skal findes i brugen af universitetets forskningsskib, der ligger til kaj i den centrale del af festivalpladsen i Allinge. Ligesom det også spiller ind på udgifteres størrelse, at Aarhus Universitet reelt kan siges at have lejet hele overnatningsstedet Pyttegården samtidig med, at der er gjort klar til fadølsudskænkning til tonerne af en hyret DJ.

Læs også : Spareivrige politikere chartrer luksushotel på Bornholm – og brænder flere hundrede tusinde kroner af på Folkemødet

Udgifterne til Folkemødet kommer på trods af, at Aarhus Universitet i foråret kunne melde om store nedskæringer. Således er forventningen, at der i alt sker afskedigelser af omkring 100 medarbejdere, hvilket sker på de tre fakulteter Natural Science, Arts og BSS.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*