Skydekonkurrencer kunne måske lyde som noget, deltagerne selv betaler for deltagelsen i. Men sådan forholder det sig langt fra, når det er Forsvarets folk det handler om.
Spørger man i disse år ledende medarbejdere i Forsvaret om dets økonomi, er det næsten per definition de alvorlige ansigtsfolder, der bliver lagt. Eksempelvis i forhold til materiellet, som på en række punkter kunne bruge en opgradering – men hvor økonomien er en stopklods.
Derfor skulle man måske også tro, at Forsvaret ville fjerne alle udgifter, der ikke havde direkte forbindelse til kerneopgaven. Eksempelvis i forhold til sociale arrangementer, hvor det faglige indhold synes til at overskue.
Læs også : Fadøl, shots og specialøl : Forsvaret fyrer den af i landets bowlinghaller – på din regning
Men som det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har fået adgang til, synes dette langt fra nødvendigvis at være tilfældet. Eksempelvis ikke når det handler om skydekonkurrencer, hvor det er skatteyderne der holder for, når Forsvarets folk besøger jagtforeninger.
90 deltagere til skydekonkurrence – på skatteydernes regning
Udleveringer af udgiftsbilag der fastslår, at Forsvaret de seneste år fast har været særdeles gode gæster hos foreningerne, når de har arrangeret flugtskydning for soldaterne. Vel og mærke arrangementer, som har samlet et stort antal deltagere.
Læs også : Korruptionsramt del af Forsvaret forgylder ISS for skandaleramt nedgravning af mink
Det var eksempelvis tilfældet, da Center for Militær Træning ved Svanemøllens kaserne kort før sommerferien 2022, lagde vejen forbi Vamdrup og Omegns Jagtforening. Det med i alt 90 deltagere, hvilket medførte en regning til skatteyderne på 45.150 kroner.
Blandt de andre flugtskydningsarrangementer kan nævnes dét, som Forsvarets Ejendosmstyrelse afholdt i slutningen af oktober 2021 hos Hjallerup Jagtforening, hvilket medførte en regning til skatteyderne på 17.883 kroner.
Hvilket var en smule dyre end besøget, som eksempelvis Dansk Militært Idrætsforbund aflagde hos Tiset Jagtforening i 2019.
Vær den første til at kommentere