De seneste år har der været en større lønfest blandt de kommunale havne. Det har blandt andet været tilfældet hos Aabenraa Havn, hvis direktør på rekordtid har sikret sig en årsløn over millionen.
– Aabenraa Havn er en moderne dansk erhvervshavn og blandt Danmarks største havne. Vi er en kommunal selvstyrehavn og råder over 500.000 m2, hvoraf de 70.000 m2 er kajarealer samt vanddybde på op til 11 meter, mere end 2 km kajanlæg, 20 meter Ro-Ro-leje og 2 tankskibsbroer.
Sådan lyder en del af den præsentation, som den kommunale Aabenraa Havn giver af sit selv på sin hjemmeside. Her slår den samtidig fast at en del af statusen som en moderne erhvervshavn skyldes, at man råder over tre mobilkraner, som til sammen kan løfte 240 tons.
Læs også : Havde i forvejen millionløn – men scorede ekstra årsløn for at fortsætte i sit eget job
Hvad man fra havnens side dog ikke kommer ind på er, hvad skatteyderne årligt bliver pålagt at betale til havnens medarbejdere. Det kan skyldes, at de kommunale havnefolk indenfor de seneste år har opnået lønstigninger, som er de færreste forundt.
Det fremstår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Aabenraa Havn.
Havnedirektør over millionen efter eksplosiv lønudvikling
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, har det specielt været tilfældet for direktøre. Det er sket efter, at han i 2012 inklulsiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger modtog en aflønning på 721.152 kroner.
Læs også : Midt under Vejle Havn-skandalen : Havnechef scorede millioner – og langt mere end sin efterfølger
En hyre der dog allerede i 2013 fik et ordentligt nøk op ad, da direktørlønnningen på Aabenraa Havn i 2013 lød på 760.629 kroner. Herefter begyndte det samtidig at gå stærkt, for året efter i 2014, fik havnedirektøren en lønnforhøjelse på i størrelsesordenen 100.000 kroner, så hans samlede lønseddel nåede op på 866.078 kroner.
Læs også : Vejle Havn før skandalen : Det er vores penge – og vi bruger dem som vi vil
Det var samtidig startskuddet til en aflønning, der i 2017 nåede over millionen – 1.035.054 kroner. Eller hvad der svarer til, at embedsmanden har kunnet sætte 300.000 kroner ekstra ind på kontoen indenfor blot 5 år.
Vær den første til at kommentere