I 2019 forventes Aarhus Universitetshospital at få et underskud på 425 millioner kroner. Det sker samtidig med, at dets ledelse indenfor de seneste år har fået markante lønforhøjelser.
325 millioner kroner. Så meget skal Aarhus Universitetshospital indenfor en meget overskuelig tidsramme finde besparelser for, efter at man har opgjort det noget nær forventede underskud i 2019 til at løbe op i omkring 425 millioner kroner.
Offentliggørelsen af det store underskud på den daglige drift skete i begyndelsen af april, hvor hospitalsdirektøren Poul Blaabjerg i en rundsendt email til medarbejderne lagde op til, at der ville blive økonomisk smalhals både på den korte og lange bane :
– Mange forskellige faktorer har presset hospitalets økonomi i de senere år. Derfor ser vi ingen anden mulighed end at iværksætte en hård økonomisk handleplan, som uundgåeligt vil få uønskede konsekvenser for hospitalet
Læs også : Økonomisk letvægter : Løkke sat til vægs af sin nærmeste embedsmand – der næsten tjener det dobbelte
En del af forklaringen på det store underskud på hospitalet, kan findes i de store lønninger, som ikke kun Poul Blaabjerg, men også andre medlemmer af ledelsen har fået udbetalt de seneste år. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos hospitalet, der hører under Region Midtjylland.
Flere i hospitalsledelsen med løn i statsministerklassen
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, har der ikke kun været tale om, at de ledende medarbejdere på Aarhus Universitetshospital har sikret sig lønninger, der er i samme luftlag som statsministeren. Men også at de er opnået efter lønstigninger, som må anses for særdeles markante.
Således tjente hospitalsdirektøren Poul Blaabjerg i 2018 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger 1.567.859 kroner, hvilket ligger på linje med statsministeren, som i runde tal tjener 1.5 millioner kroner om året – mens de menige ministre ligger på omkring 1.3 millioner kroner årligt. En aflønning hvor også den lægefaglige direktør Claus Heikki Paavo Thomsen fint kan være med, da hans samlede lønkonto i 2018 lød på 1.412.297 kroner. Det efter han siden 2014 har opnået en årlig lønstigning på omkring 150.000 kroner, hvilket blandt andet skyldes store engangsbeløb.
Således modtog han i 2017 en bonus på 148.240 kroner, hvilket langt fra må anses for at være specielt for topledelsen på Aarhus Universitetshospital. Således sikrede også den sygeplejefaglig direktør, Inge Pia Christensen, sig i 2018 en stor bonus, hvilket gjorde at hun inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, i alt sikrede sig en årsløn på 1.309.497 kroner. En aflønning lige under den lægefaglige direktør Jørgen Schøler Kristensen, som dette år i alt tjente 1.378.764 kroner.
Jeg mener at en en løn på 1.4 mill er en god løn for et stort ansvar i det sygdomfaglige på sygehuset.
Det kan jeg ikke få det dårligt over.
Men bonus for dit og dat vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved
Det må være nok at man passer sit arbejde som godt man kan og det får man så en god løn for – og ikke mere
Man burde indføre resultat orienteret løn i alle topstillinger i samfundet. Ikke alene vil man kunne få folk til at yde en god indsats, men også hurtig få sorteret dem fra der ikke duer ?
@ Anna Winther. Hvilken form for ansvar har en person ansat indenfor det offentlige? Jeg mener det kun hidrøre “personberigelse”! alt andet er bare ærgerligt og der kommer jo flere penge til næste år.
Ingen ansatte i det offentlige kan stilles til ansvar, det har DJØFerne sørget
for. Resultatløn lyder som en fin ide.
P.