Ingeniør besøgte konstant Nordic Waste – tekniker skulle kun bruge ét forsøg for at finde problemerne

Del artiklen her:

Med de mange kontrolbesøg in mente skulle man måske tro, at ingeniøren Per Mousten Eriksen selv kunne have fundet frem til bare få væsentlige udfordringer med Nordic Waste. Men først da en underordnet kom på banen efter skandalen var brudt ud, lykkedes det for ham at finde frem til problemer hos den nu konkursramte virksomhed.

I størrelsesordenen en halv milliard kroner.

Så stor lyder den forventede regning, som skatteyderne i Randers Kommune kan se frem til at samle op i forlængelse af oprydningen efter Nordic Waste-sagen.

En sag der på mange måder ikke burde være kommet overraskende for Randers Kommunes administration, fordi den udførte langt flere kontrolbesøg, end hvad der ellers stilles krav om.

Samtidig må det anses for særdeles iøjnefaldende, at mens kontrolbesøgene alene blev foretaget af ingeniøren Per Mousten Eriksen, blev der reelt ikke fundet problemer med Nordic Waste. Det var først da en underordnet kollega, miljøteknikeren Esben Kjær, kom på banen, at Randers Kommunes tilsyn kunne finde dem.

Forhold der fremgår af tilsynsrapporterne, som er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

De mange inspektioner Per Mousten Eriksen forud for skandalen foretog på egen hånd hos Nordic Waste skal samtidig ses i forlængelse af, at han løbende er blevet beskyldt for at have haft et særdeles venskabeligt forhold til virksomheden, skatteyderne betalte ham for at kontrollere.

Hverken Randers Kommune eller Per Mousten Eriksen selv er vendt tilbage på vores henvendelser i forhold til at få oplyst, hvorfor det ikke lykkedes for kronjyderne at finde problemer hos Nordic Waste – uanset de mange kontrolbesøg.

 

Andre artikler om Randers Kommune og Nordic Waste

Randers Kommune foretog langt flere kontrolbesøg end nødvendigt hos Nordic Waste – og fandt intet

Advokatfirma specialiseret i husdyr ”frifandt” Randers Kommune i Nordic Waste-sag

Gigantregning fra advokater for ”frifindelse” af Randers Kommune i Nordic Waste-sag

Rod på rådhuset: Intet på skrift med Nordic Waste-advokater – måske

Ligeglad med Ombudsmanden i Nordic Waste-sag: Randers Kommune mørklægger advokatundersøgelse betalt af kommunen selv

Randers Kommune belønner Nordic Waste-ingeniør med store lønforhøjelser – og bonus

Ingen andre blev spurgt da kommune betalte Nordic Waste-ejer for at rydde op efter sig selv

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*