Janni Pedersen føler sig forfulgt af rygter : Men nægter at svare på centralt spørgsmål om Florida-tur

Del artiklen her:

Mandag morgen var der premiere på den meget omtalte MeToo-dokumentar på Discovery+, der tager udgangspunkt i årtier gamle relationer og udtalelser blandt medarbejdere på TV2. Stationens nuværende studievært Janni Pedersen spiller en væsentlig rolle i angrebet på mænd i disse udsendelser, men har til gengæld ikke ønsket at kaste lys over sin egen rolle.

Normalt udkommer Journalistforbundets fagblad Journalisten ikke digitalt i weekenderne, men i søndags gjorde det en undtagelse. Den fremtrædende TV2-studievært Janni Pedersen dukkede pludselig op med beklagelser over, at hun anså sig for dæmoniseret og forfulgt af rygter på grund af sin deltagelse i dokumentaren på Discovery+.

Det var næppe et tilfælde, at hun således tog til orde – og blev citeret i en række blade – netop aftenen før dokumentarerne. Som hun selv formulerede det, har hun de seneste 10 måneder følt sig beskyldt for ”nogle ret fæle ting”, herunder at hun har været den drivende kraft i etablering af den dokumentar, der endte med at blive sendt på Discovery+ og tillige var den, der fandt frem til den tidligere TV2-medarbejder Therese Philipsen i Florida.

Læs også : Påstod Jes Dorph forgreb sig på hende : Lånte bagefter alligevel hans lejlighed til stævnemøde med en anden mand

Therese Philipsen har nemlig selv beskrevet, at hun ikke havde skænket sin fortid på TV2 for 20 år siden særlig mange tanker. Og at hun kun blev en del af sexisme-opgøret på TV2, netop fordi en person på stationen kontaktede hende. Therese Philipsen endte også med at være kronvidnet i dokumentarudsendelsen, da hun i løbet af sin korte tid på TV2 for tyve år siden nåede at have relationer til en række studieværter og chefer og nu pludselig følte sig som offer for alt dette.

Læs også : TV2-direktør fyrede Gaardbo og Dorph – for at gøre det samme som hende selv og hendes mand

Janni Pedersen havde imidlertid ikke behøvet at gå ud i offentligheden med sine beklagelser over disse rygter. Flere uger forinden havde Journalista.dk nemlig kontaktet hende over to omgange og givet hende mulighed for enten at af- eller bekræfte de forlydender, der længe har knyttet sig til hendes person som initiativtager og drivende kraft i MeToo-revolutionen på TV2.

Altså en rolle, der strakte sig ud over hendes egen deltagelse i dokumentaren.

 

Kilde: Hun var i Florida

Det var formentlig også derfor, Janni Pedersen umotiveret og uden for dagsordenen på et studieværtsmøde på TV2 News tidligere på året pludselig rejste sig op og bekendtgjorde, at hun ikke ”spillede en journalistisk rolle i dokumentarudsendelsen”.

Det gjorde hun måske alligevel, idet Journalista.dk har en kilde tæt på produktionen, der har oplyst, at Janni Pedersen selv rejste til Florida og der udførte en rolle uden selv at være i billedet. Med andre ord: En journalistisk rolle.

Læs også : Kronvidne i TV2s MeToo-sager: Havde forhold til en lang række mænd på TV2 – tog selv initiativ og reagerede først årtier efter på opfordring fra studievært

Alt dette og mere til forelagde vi Janni Pedersen. Såfremt hun uretfærdigt var forfulgt af forlydender, kunne hun ved den lejlighed have skrevet det til os, hvorefter vi ikke havde foretaget os yderligere.

Læs også : Janni Pedersen anmelder i rapport der fik Jes Dorph-Petersen fyret – bagefter overtog hun hans job

Vi spurgte hende også, om hun kunne bekræfte, at hun overtog Jes Dorph-Petersens job på Go’Aften Danmark, efter at hun selv have skaffet Therese Philipsen ind i udsendelsen med den overgrebs-fortælling, der kostede Dorph jobbet

 

Janni Pedersen: Du er langt ude

Blandt de simple spørgsmål til Janni Pedersen var også:

– Er det korrekt forstået, at du var involveret i TV2s planlagte dokumentar allerede sidste efterår? Og at du i den forbindelse skabte kontakten til en tidligere TV2-medarbejder i USA med henblik på dennes deltagelse i dokumentaren?, og

– Er det korrekt, at du på et møde med andre studieværter på TV2 NEWS tidligere på året rejste dig op og bekendtgjorde, at du ikke spiller en journalistisk rolle i den omtalte dokumentar?

Læs også : Midaldrende kvindelig TV2-stjerne i forhold med praktikanter og elever – mandlige kollegaer fyret for det samme

I email til Journalista.dk oplyste Janni Pedersen først, at alle henvendelser skulle rettes til TV2. Efterfølgende vendte hun dog tilbage for blandt andet at oplyse, at hun fandt Journalista.dks tilgang ”langt ude”.

Det havde formentlig ikke været problematisk at af- eller bekræfte de rygter, der angiveligt har forfulgt Janni Pedersen gennem lang tid. Men hun valgte at lade være, og hun valgte samtidig at gå ud til offentligheden aftenen før dokumentaren.

Læs også : Endnu en midaldrende kvindelig TV2-studievært i forhold til 20 år yngre elev : Mænd fyret for det samme – men TV2 ønsker end ikke at få oplyst navnene

Tidspunktet var næppe tilfældigt, ligesom hensigten næppe heller var det. Men hun havde ikke behøvet denne anstrengelse, fordi hun kunne have overstået det langt tidligere, uden at skulle inddrage offentligheden.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*