Endnu en midaldrende kvindelig TV2-studievært i forhold til 20 år yngre elev : Mænd fyret for det samme – men TV2 ønsker end ikke at få oplyst navnene

Del artiklen her:

Afvisningen fra TV2 kommer på trods af, at statsmediet i forbindelse med afskedigelserne af Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo ellers oplyste at denne type forhold var uacceptable – og at ingen var fredet.

Behandles mænd og kvinder rent faktisk ens på TV2, når det handler om MeToo-sager?

Det spørgsmål trænger sig på i forlængelse af Journalista.dk’s afsløringer tidligere på måneden af at en meget fremtrædende kvindelig studievært har haft forhold til ikke kun en elev, men også en ligeledes meget yngre og hierakisk lavt placeret praktikant.

Forhold der blandt andet stod på i værelser på Kvægtorvet i Odense, hvilket blev dokumenteret af en Snapchat, som en af mændene sendte rundt til sine venner.

Nu kan Journalista.dk oplyse, at endnu en midaldrende kvindelig og meget kendt vært har haft en lignende relation – og at TV2 ikke reagerer på det.

Læs også : Midaldrende kvindelig TV2-stjerne i forhold med praktikanter og elever – mandlige kollegaer fyret for det samme

Det er nu snart et år siden, at TV2 efter advokatundersøgelsen, der i en aktuel kendelse fra Advokatnævnet er blevet anset for delvist i strid med reglerne, valgte at fyre de fremtrædende mandlige studieværter Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo, fordi de begge angiveligt skulle have haft en relation til en 18-20 år yngre kvindelig medarbejder. Denne er senere i begge tilfælde blevet identificeret som Therese Philipsen, der i dag er bosat i Florida og ernærer sig ved udgivelse af romaner.

Læs også : Kulturministeriet gav ulovlig ordrer til DR og TV2 – men kan ikke finde nogle dokumenter om den

I forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse og afskedigelserne af de to mandlige studieværter, lød det i flere sammenhænge fra TV2, at man ikke kunne acceptere denne type af forhold – dette uanset at forbindelserne mellem Jes Dorph-Petersen, Jens Gaardbo og Therese Philipsen lå årtier tilbage. Fra TV2s bestyrelsesformand Jimmy Maymann lød det samtidig, at ingen var fredet i forhold til upassende forhold og andre former for seksualiseret optræden.

Det ud fra en betragtning om, at stationen skulle være et trygt sted at arbejde.

 

TV2 : Vi reagerer kun på anmeldelser fra forurettede

Alligevel har den statslige tv-station ikke ønsket at få udleveret navnet på hverken den første meget fremtrædende kvindelige TV2-værtinde eller nu den anden – og ej heller navnet på den meget yngre og hierakisk langt lavere placerede mandlige medarbejder.

Fra statsmediets kommunikationsafdeling lyder det, at man kun vil reagere, hvis en af mændene selv henvender sig og oplyser at være blevet krænket.

Læs også : Kommune betalte 4.000 kroner i minuttet for TV2-promovering

Problemet er dog at Therese Philipsen tidligere har oplyst, at hun heller ikke følte sig forurettet på noget tidspunkt gennem næsten to årtier, før hun pludselig blev kontaktet af en person fra TV2 i forbindelse med advokatundersøgelsen sidste år. Det var således tilsyneladende alene denne føler fra TV2, der fik hende til at mene sig forurettet.

Læs også : Sladderen om Lindes krænker kan have ramt de forkerte

På Journalista.dk har vi skrevet sammen med den kvindelige TV2-vært omtalt tidligere på måneden og har nu også kontaktet den anden værtinde nævnt i denne artikel og den yngre mand, begge kvinder har haft et forhold til.

Ingen af de to sidste vendt tilbage på vores henvendelser, men har til gengæld heller ikke benægtet indholdet i dem.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*