Ansvarlig for Akuttelefonen tjener mere end Mette Frederiksen – uanset dens mange skandaler

Region Hovedstadens pressefoto af Freddy Lippert
Del artiklen her:

Samtidig med at Akuttelefonen hos Region Hovedstaden har store problemer med den daglige drift, har dens direktør sikret sig en aflønning, som selv statsminister Mette Frederiksen må kigge langt efter.

Et af de helt store problemer de seneste år hos Region Hovedstaden har været Akuttelefonen.

Sidst den for alvor gal var i sensommeren, hvor regionen den 27. september måtte gå ud på Twitter og fortælle, at man arbejdede på igen at få systemet op at køre :

– Der er nedbrud på telefonsystemet på 1813. Derfor kan 1813 ikke besvare opkald lige nu.

Det skete kun få dage efter, at Freddy Lippert, direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, overfor Dagens Medicin ellers havde lovet, at der var ved at være styr på tingene :

– Der er opkald, som besvares forsinket. På den måde er det en trist sag for borgerne og for os, fordi vi bliver udskældt som region og akutberedskab. Det er en kompliceret sag, men kan sagtens forklares, og vi deler gerne vores data, der bakker forklaringen op.

Læs også : Pernille Skipper kæmper for betonsocialismen : Med husstandsindkomst på 1.584.208 kroner – og milliongevinst på boligspekulation

Men de seneste års problemer i forhold til driften af Akuttelefonen er dog ikke noget, som Freddy Lippert har kunnet mærke på sin lønseddel. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har fået hos Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens opgørelse over aflønningen af Freddy Lippert

 

Løn på over 300.000 kroner mere end Mette Frederiksen

Således fremgår det af de fremsendte opgørelser fra Region Hovedstaden, at han i 2020 havde en fast løn på 1.341.304 kroner. Hertil skal dog først og fremmest lægges arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, som i 2020 stod skatteyderne i 175.410 kroner.

Læs også : Statsministeriet lukker ned : Nægter at oplyse prisen på Mette Fs spinhær

Det gjorde at Freddy Lipperts samlede indtjening i 2020 nåede op på 1.567.017 kroner, hvilket er væsentligt mere, end hvad Danmarks statsminister aktuelt aflønnes med. Således tjener Mette Frederiksen omkring 300.000 kroner mindre om året end chefen for den udskældte Akuttelefon, da hendes årlige indtægt står skatteyderne i 1.211.852 kroner.

Læs også : Dan Jørgensen skal have endnu en kommunikationsmedarbejder – denne gang til 900.000 kroner i årsløn

Ved siden af sin faste årsløn, har Freddy Lippert også mulighed for at få udbetalt bonusser. Sidst det skete var i 2018, hvor han modtog 30.607 kroner oven i sin almindelige hyre.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*