Kæmpe lønfest på rådhuset : 152 københavnske embedsmænd tjente over 1 million kroner i 2021 – men du må ikke vide hvem

Del artiklen her:

Hvor stor en lønfest den ellers ifølge eget udsagn økonomisk pressede Københavns Kommune gennemgår i disse år, kan blandt andet ses ved den store stigning i antallet af bureaukrater med en årsløn på over millionen.

Når talen i disse år falder på Københavns Kommunes økonomi, er det de dystre miner, som politikere og embedsmænd påfører sig. Hvilket også har gjort, at der løbende gøres klar til store sparerunder, hvor fokus er på at nedbringe udgifterne til hovedstadens ældre og syge.

Det var eksempelvis tilfældet efteråret 2019, hvor Borgerrepræsentationen i forbindelse med sine årlige budgetforhandlinger, lagde op til væsentlige besparelser på det sociale område. Hvilket medførte flere demonstrationer foran Københavns Rådhus fra grupper af udsatte, som mente sig unødvendigt hårdt ramt af sparekniven.

Læs også : 125 embedsmænd tjener over millionen i Københavns Kommune – mens den skærer ned på kernevelfæren

Men samtidig med at Københavns Kommunes top er gået efter at nedbringe udgifterne til sine svageste indbyggere, har der været anderledes lønfest på rådhuset. Det kan blandt andet ses ved, at antallet af embedsmænd med en årlig indtægt på over 1 million kroner, når der sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og bonusser, er stærkt stigende.

 

Københavns Kommune nægter at oplyse hvem der har fået markant lønfremgang

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune, at yderligere 27 embedsmænd i 2021 kom over den klassiske løngrænse. Eller hvad der svarer til, at der næsten kom 1/4 flere embedsmænd med millionlønninger i Københavns Kommune på blot ét enkelt år.

Læs også : Københavnernes regning for tabt retssag om parkeringsbøde til få hundrede kroner : 477.563 kroner

Dette skyldes, at der i 2021 var 152 embedsmænd med en aflønning på mindst 1 million kroner, mens antallet i 2020 var 125. Men hvem det er skatteyderne i Københavns Kommune er pålagt at betale de høje lønninger til, er dog ikke noget, embedsværket ønsker offentligheden skal have adgang til oplysninger om.

Læs også : Københavnernes regning for fire dages miljømøde : 6.743.746 kroner

Således skriver en jurist fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning i en email til Journalista.dk, at man kun anser sig forpligtet til at oplyse antallet af medarbejder med 2021-lønninger over millionen.

Hvilket er en afvisning, Journalista.dk har påklaget til Ankestyrelsen.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. he he, gennemsigtighed gælder kun i skåltaler. Offentlige personer er blevet afskyvækkende

  2. Enig, de rammes i den grad på troværdigheden, når disse personers fremmeste opgave tilsyneladende er at berige sig selv. De må se med misundelse på kleptokratiet i Rusland, men der er håb – også Putin er jurist

    • Troværdighed er ligegyldig, genvalg er det vigtigste. Og så længe vi har statsstøttede medier, skal det nok lykkes.

Skriv et svar til tavsen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*