Skærer ned på syge og gamle : Men giver kommuanldirektøren 2.242.279 kroner i årsløn – og forgylder resten af ledelsen

Del artiklen her:

Selv om Hjørring Kommune ifølge eget udsagn har en særdeles presset økonomi, var den igen i 2021 rundhåndet overfor sine øverst placerede embedsmænd.

Sidste år var Hjørring Kommunes daværende borgmester Arne Boelt helt oppe i det røde felt, da han overfor en række såvel lokale som landsdækkende medier kunne berette, at økonomien i den nordjyske kommune var så presset, at det var nødvendigt at hæve skatterne. Ifølge den socialdemokratiske borgmester var behovet så stort, at han nægtede at stille op til genvalg til kommunalvalget i efteråret, hvis ikke det blev muligt at inddrive endnu flere penge hos Hjørrings indbyggere.

Et opråb der kom efter, at Hjørring Kommune indenfor de seneste år af sparehensyn, havde set sig nødsaget til at lukke plejehjem. Arne Boelts pres mod landspolitikerne viste sig at bære frugt, da ikke kun Hjørring Kommune, men også andre i Udkantsdanmark, fik lov til at hæve skatterne.

For den mangeårige borgmester viste truslen om ikke at stille op til genvalg, langt fra at være tilstrækkelig. Det skyldtes, at han ved kommunalvalget i november sidste år, noget overraskende tabte kampen om borgmesterposten til Venstres Søren Smalbro, efter i en årrække at have siddet tungt på borgmesterkæden.

Læs også : Hjørrings borgmester kørt rundt med stil : Delegation på 9 lejede bus til 47 – for mindre formue

Men samtidig med at Arne Boelt og en stor del af lokalpolitikerne i Hjørring Kommune har påberåbt sig store økonomiske udfordringer, har nordjyderne udbetalt iøjnefaldende lønninger til sine ledende embedsmænd.

Aflønningen af Hjørring Kommunes topledelse i 2021

 

Skoleledere blandt emebdsmænd med millionindtjening

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos den nordjyske kommune. De fastslår, at lønningerne i Hjørring Kommune uden problemer kan sammenlignes med dem, der udbetales til toppen af embedsværket i den nærliggende nordjyske hovedstad, Aalborg Kommune. Det på trods af, at der i Hjørring Kommune kun er omkring 65.000 indbyggere, mens aalborgenserne kan fremvise i størrelsesordenen 220.000.

Læs også : Hjørrings borgmester fyrede den af på ikonisk restaurant i Boston : Gav 12.000 kroner i drikkepenge – efter middag i privat værelse

Det kan blandt andet ses ved, at Hjørrings kommunaldirektør, Tommy Christiansen, i 2021 kunne se 2.242.279 kroner gå ind på den samlede lønkonto, når der sker medtagelse af pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren og udbetalte bonusser. Kommunaldirektøren tjente omkring en halv million kroner mere i 2021 end tre direktører, der alle havde det til fælles, at deres samlede indtjening stod skatteyderne i over 1.7 millioenr kroner.

Læs også : Socialdemokratisk borgmester førte an i løjerne : Hjørring brugte 300.000 kroner på USA-rejse

Ifølge de fremsendte opgørelser fra Hjørring Kommune, var det dog ikke kun på direktørniveau, at den ellers ifølge eget udsagn økonomisk pressede kommune, udbetalte markante lønninger. Således modtog i alt 26 embedsmænd i 2021 over 1 million kroner i aflønning, hvilket eksempelvis også ville sige flere skoledistriktsledere og Hjørring Kommunes statschef.

Medarbejdere i Hjørring Kommune med løn på minimum 1 million kroner i 2021

Del artiklen her:




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*