Københavns Kommune bruger millioner på advokater – for at bekæmpe DR

Del artiklen her:

Det hører til sjældenhederne, at to skatteyderfinansierede organisationer mødes i en retssal. Men det er tilfældet for Københavns Kommune og Danmarks Radio, som efterhånden nærmer sig et besøg foran en dommer i sagen om DR Byen.

Hvem er egentligt den retmæssige ejer af DR Byen, som huser statsmediet Danmarks Radio, efter 2073. Er det mediet mediet selv eller i stedet Københavns Kommune, som samtidig kan kræve betaling af et milliardbeløb fra Danmarks Radio?

Det spørgsmål skal i den kommende tid afgøres i en retssag, som har været undervejs i snart tre år.

Vel og mærke et kompliceret ét af slagsen, da Københavns Kommune bygger sit krav på en aftale, der daterer sig tilbage til opførelsen af DR Byen for omkring 20 år siden – og salget af de statsansatte journalisters tidligere arbejdspladser TV-Byen og Radiohuset.

Kravet fra Københavns Kommune kommer i forbindelse med, at den anser det for at være et brud på almindelige ligebehandlingsprincipper, hvis den ikke kræver opfyldelse af den efterhånden 20 år gamle aftale. Det ud fra betragtninger om, at Københavns Kommune som offentlig myndighed ikke kan give en positiv særbehandling til Danmarks Radio, fordi den skatteyderfinansierede organisation ligger i direkte konkurrence med private medier, hvor det er kunderne der finansierer driften.

 

Andre artikler om Københavns Kommune

Københavns 6 borgmestre tog på forårstur med fokus på gourmet – for flere hundredtusinder skattekroner

Københavns Kommune på kæmpeindkøb : Bruger 2.591.936 kroner på løbetrøjer til motionsløb – og mere end det dobbelte på mad og drikke

Direktør hos Københavns Kommune scorer millionløn efter kæmpe lønforhøjelse – og bonus på 937.500 kroner for at Tour de France kommer til Danmark

Københavns Kommune konkurrerer med privat firma : Bruger million på hjemmeside som bliver ignoreret

 

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommune, har det været en dyr oplevelse for de københavnske skatteydere at finansiere retssagen.

Således fremgår det af de udleverede bilag fra kommunen, at udgifterne foreløbigt er løbet op i 1.785.467 kroner.

Det vel og mærke på et tidspunkt, hvor sagen slet ikke har været for retten endnu.

Således fremgår det af en faktura afsendt i slutningen af september, at advokaterne senest har arbejdet på såkaldte processkrifter. Hvilket vil sige dokumenter, der udarbejdes forud for selve domsforhandlingen.

Københavns Kommune bliver under retssagen mod Danmarks Radio repræsenteret af Advokatfirmaet Horten, som langt fra altid har leveret varen for sin store kunde. Således måtte firmaet med speciale indenfor såkaldt offentlig ret igennem hele tre advokatundersøgelser i 2018, da det undersøgte forhold omkring den daværende borgmester Anna Mee Allerslev.

Det efter at Horten måtte erkende, at tidligere undersøgelser ikke havde levet op til de krav, der med rette kunne stilles fra Københavns Kommunes side.

 

Fakturaer afsendt af Horten til Københavns Kommune i forbindelse med retssag om DR Byen

14. december 2020 : 26.307 kroner

30. juni 2021 : 231.250 kroner

31. december 2021 : 158.487 kroner

28. februar 2022 : 105.264 kroner

20. juni 2022 : 168.435 kroner

30. september 2022 : 199.196 kroner

22. december 2022 : 302.243 kroner

23. marts 2023 : 486.567 kroner

30. september 2023 : 107.718 kroner

Fakturaer afsendt fra Advokatfirmaet Horten til Københavns Kommune i forbindelse med retssag om DR Byen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*