Aarhus Stiftstidende er ikke længere mediet, som Aarhus Kommune foretrækker at indrykke sine annoncer i, da fokus i stedet er på at købe reklameplads hos sociale medier.
En af landets største provinsaviser er Aarhus Stiftstidende, hvis nye domicil er placeret i den centrale del af Aarhus tæt på både byens hovedbanegård og rådhus. På den måde kan avisen, der er en del af Jysk Fynske Medier, siges at holde til i det absolutte centrum af Danmarks næststørste by.
Men når det kommer til indrykning af annoncer, har Aarhus Stiftstidende tilsyneladende mistet sin førerposition. I hvert fald når det kommer til Aarhus Kommune, som tidligere konsekvent brugte avisens forskellige platforme, når den skulle have formidlet budskaber ud til offentligheden.
Læs også : Offentlig myndighed bruger 168.000 kroner på at håne Arsenal-fans
For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aarhus Kommune, er fokus i disse år i stedet på de sociale medier – hvilket i Østjylland specielt vil sige Facebook. Det amerikanske medie tiltrækker nemlig flere kommunale skattekroner, end hvad tilfældet er for naboerne på Stiften.
Ikke kun Facebook – Aarhus Kommune gør også brug af Instagram
Således viser de fremsendte opgørelser fra Aarhus Kommune over dets udgifter til annoncer indkøbt hos Jysk Fynske Medier, der i denne forbindelse reelt dækker over Aarhus Stiftstidende, at kommunen i 2019 indrykkede annoncer for 1.009.932 kroner hos det lokale dagblad. En klar nedgang i forhold til de forudgående år, hvor Aarhus Kommune havde brugt mindst 1.2 millioner kroner.
Læs også : Receptionsløver i Zirkus Nemo : Randers byråd fejrede sig selv for 200.000 kroner
Det er sket samtidig med, at Aarhus Kommune i stigende grad anvender Facebook til at få sine budskaber ud. I 2019 brugte alene kommunens afdeling for Kultur- og Borgerservice 1.417.207 kroner på annoncer hos Facebook. Hvilket var med til at gøre, at de aarhusianske skatteydere sidste år i betalte 1.639.339 kroner, for at kommunens forskellige forvaltninger kunne blive promoveret via den amerikanske SOME-gigant.
Læs også : Sightseeing og gode restauranter : Regionsråd bruger over 300.000 kroner på rejse til Holland
Facebook er dog ikke den eneste amerikanske platform, som Aarhus Kommune fast vælger at poste penge i. Således oplyser kommunen i forbindelse med sin fremsendelse af opgørelser over udgifter til Facebook samtidig, at man også gør brug af Instagram.
Der er stadig en stor del af befolkningen som ikke bruger “fæces”-book og som aldrig kommer til at bruge denne politisk korrekte platform.
Så at man kun satser på reklame på “fæces”-book og tilsvarende andre venstreorienterede medier – er absolut ikke en smart idé.