Lønnen kommer til udbetaling på trods af, at der bliver længere og længere mellem passagerne i de kommunalt og regionalt ejede og drevne busser i det sjællandske og københavnske område.
– En manglende takststigning vil betyde et tab på 800 millioner kroner for trafikvirksomhederne i 2024. Det beløb vil så stige yderligere de efterfølgende år.
Sådan lød det fra Thomas Danielsen, da transportministeren i oktober sidste år udtalte sig til statsmediet TV2 Øst. Det i forbindelse med store prisstigninger på busruter betjent af Movia, der i høj grad er ejet og drevet af kommuner og regioner.
Udtalelserne kom i forbindelse med at Movia havde gjort op, at der behov for en række væsentlige prisstigninger, fordi antallet af passagerer havde været støt faldende.
Med behovet for at gå til ejerkredsen for at få dens medlemmer til at betale yderligere til den kollektive drift, skulle man måske tro, at Movia ville holde igen med lønkronerne. Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Movia, synes dette langt fra at være tilfældet.
Eksempelvis i forhold til den løn, der i 2023 blev udbetalt til administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen.
Sidste år lød hendes bruttoløn på 1.853.099 kroner, hvortil kom pensionsudbetalinger fra arbejdsgiveren på 384.755 kroner – hvilket medførte en samlet udgift til skatteyderne på 2.237.854 kroner.
Til sammenligning tjener Mette Frederiksen omkring 1.8 millioner kroner om året.
Andre artikler om Movia
Taber tre klagesager: Embedsmænd fortsætter alligevel med at skjule gigantiske advokatregninger
Lydoptagelse : Dommer politianmeldt – men krævede alligevel at dømme anmelderen i anden sag
Vær den første til at kommentere