Kommunal havnefest : 21 store fadøl og 1 flaske sprut til 4 mand

Del artiklen her:

Kommunal ansættelser behøver slet ikke være så kedelige, som de fra tid til anden beskyldes for. Specielt ikke på Vejle Havn, hvor møderne fremstår både festlige og våde.

– Vi strammer op fremover.

Sådan lød det fra formanden for Vejle Havn Torkild Christensen, da han overfor Vejle Amts Folkebladskulle forklare Journalista.dk’s afsløringer om stort forbrug af blandt andet alkohol i den kommunalt drevne havn. Formanden mente dog ikke, at hverken han eller andre havde misbrugt deres adgang til repræsentationskontoen.

Det skyldtes blandt andet at der ikke havde været problemer med at få revisionen til at godkende en række ellers iøjnefaldende udgifter, som eksempelvis havde været afholdt til julefrokoster og indkøb i en jagtbutik.

Positive revisorpåtegninger der umiddelbart kan undre, for Journalista.dk kan med baggrund i nye aktindsigter afslører, at repræsentationskontoen i den grad har været i brug ved andre både våde og dyre middage.

Eksempelvis den 31. januar 2014, hvor fire havnefolk satte sig til bords på vejlensiske Restaurant Neptun. Her drak de ifølge det udleverede bilag til sammen 21 store fadøl og 1 flaske spiritus, således at det i gennemsnit blev til 5 store fadøl per mand – plus andelen af en flaske sprut.

Et bilag Vejle Havn i første omgang slet ikke udleverede efter reglerne om aktindsigt, uanset at det ellers er et lovkrav. Uden nærmere angivelse har havnens ledelse i en email til Journalista.dk oplyst, at regningen på næsten 3.000 kroner ”ved en fejl” ikke blev fremsendt sammen med andre bilag fra besøgene på Restaurant Neptun.

Ukendte bordherrer på havnens regning

Den tilsyneladende meget våde middag, har dog langt fra været enestående for Vejle Havns brug af repræsentationskontoen. De kommunale havnefolk satte sig eksempelvis også til bordet den 21. august 2014, hvor det var Merlot i Vejle som var værten.

Ligesom på Restaurant Neptun den 31. januar 2014, var der tilsyneladende også fire mødedeltagere fra Vejle Havn. I hvert fald blev der ifølge det udlevere bilag efter reglerne om aktindsigt konsekvent købt fire af hver ting – eksempelvis fire flasker rødvin og fire middage.

For at bilag af denne type kan revisorgodkendes, er det et almindeligt krav at det fremgår hvem der deltog ved middagen. Det var dog kun delvist tilfældet for middagen på Merlot, da en af deltagerne var omtalt som ”Mr. X”.

————-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da der er tale om en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingerne ikke medtaget bilaget.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*