Kommunal vandværksdirektør tog på afrikanske luksushoteller – for at studere rent drikkevand

Del artiklen her:

Den aarhusianske delegations rejse til flere afrikanske lande, kan på det nærmeste siges at være virkeliggørelsen af udtrykket om, at det er dumt at gå over åen for at hente vand.

Spørger man lokalpolitikerne og deres ledende embedsmænd i den jyske hovedstad, er økonomien særdeles trængt i disse år. Udfordringerne er så store, at Aarhus Kommune har skullet finde besparelser på budgettet på i størrelsesordenen 250 millioner kroner – årligt.

Alligevel har den politiske og administrative top været faste gæster, når det har handlet om eksklusive rejser til eksempelvis Afrika. Ofte med et udgangspunkt om, at det er nødvendigt at drage på langfart, for at indlede forskellige former for samarbejde om rent drikkevand med afrikanske partnere.

Det var eksempelvis tilfældet i 2019, da Aarhus’ socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard lagde vejen forbi et safarihotel i Sydafrika, hvor der samtidig var tid og plads i kalenderen til at besøge Nelson Mandelas museum.

De seneste Afrika-rejser har også kredset om etableringen af et samarbejde omkring rent drikkevand, hvilket var årsagen til at en aarhusiansk delegation sidste år besøgte Ghanas hovedstad Accra. Fokuset gik igen, da Jacob Bundsgaard i september i år var at finde i både Sydafrika og Ghana. Det eksempelvis for at overnatte på luksushotellet Kievits Kroon, som har vundet priser for at være det mest lukseriøse såkaldte country hotel i Afrika.

Jacob Bundsgaard var langt fra alene på turen den forgangne sensommer til Sydafrika, da han eksempelvis var rejsekammerat med Karina Topp. Da hun rejste til Afrika med Jacob Bundsgaard, havde hun rang af Divisionsdirektør for Kunde og Projekt for det kommunale Aarhus Vand – hvilket efterfølgende er blevet vekslet til en direktørstilling samme sted.

Derved overnattede hun også på de samme luksushoteller, som tilfældet var for Jacob Bundsgaard. Derved blev skatteyderne fx pålagt at betale for, at Karina Topp kunne blive indlogeret på La Villa Boutique Hotel. Ud over at tilbyde sine gæster adgang til en lukseriøs swimmingpool rådet det eksempelvis også over en bar, der har åbent 24 timer i døgnet.

 

Andre artikler om rejser til Afrika

Kongen af Afrika : Holger K rejser fra luksushotel til luksushotel – på din regning

Luksushotel og turistoplevelser : Aarhus Kommune brændte formue af på Afrika-tur – for at indlede samarbejde om drikkevand

Rasmus Prehn og Danida fyrer den af i Afrika : Bruger 300.000 kroner på konference i Kenya – med kongerøgelse

Borgmester skærer ned for kvart milliard kroner der hjemme : Fyrer den alligevel af med vild luksus på 5-stjernet safarihotel i Sydafrika – og besøg på Mandelas museum

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*