Det er ikke en gyldig årsag at hemmeligholde navnet på en dømt dommer, at hun har en fremtrædende placering indenfor retsvæsenet.
Det hører til sjældenhederne at den såkaldte Særlige Klageret, der har til opgave at vurdere handlinger begået af ansatte ved domstolene, udtaler kritik. Men det var tilfældet denne vinter, da retten vurderede at en retsassessor, niveauet lige under dommer men med mulighed for at agerer på egen hånd og eksempelvis at afsige domme, ikke havde handlet på en måde, man kunne forvente af hende.
Sagen tog sig udgangspunkt i en situation, der efteråret 2019 opstod i en af Movias busser i det storkøbenhavnske område. Her blev den i dommen anonymiserede retsassessor bedt om at fremvise en gyldig billet, hvilket hun ikke kunne. Ifølge dommen oplyste klagerens advokat Hans Madsen overfor Klageretten, at retsassessoren havde fortalt kontrolløren, at hun på ingen måde ønskede at snyde : – Advokat Hans Madsen har i brev af 28. februar 2020 til retspræsidenten anført navnlig, at A og C (billetkontrollører, red.) primo december 2019 forsøgte at give retsassessor B en kontrolafgift i bus X, hvilket hun afviste med den begrundelse, at hun ikke havde prøvet at snyde, at hun var dommer ved Retten X, og at hun behandlede Movias sager i … C opgav på den baggrund af give retsassessor B en kontrolafgift.
Movias jurister underkendt af Ankestyrelsen
Efterfølgende har vi på Journalista.dk krævet at få oplyst navnet på den pågældende retsassessor, hvilket i første omgang er sket ved at rette henvendelse til Movia. Men herfra lød det tidligere på året, at man nægtede at udlevere navnet på retsassessoren. Samtidig lød det fra Movia, at man heller ikke kunne udlevere navnet på retskredsen hvor hun arbejder, fordi ville være tilstrækkeligt til at identificere hende.
Læs også : Embedsmænd dækker over dømt dommer : Nægter at oplyse hendes navn
Men det er nu en beslutning, som Ankestyrelsen har underkendt. I styrelsens afgørelse hedder det blandt andet om Movias juridiske vurdering :
– Trafikselskabet Movia har undtaget oplysninger om en retsassessors navn og retskreds med henvisning til, at ét af de kritiserede forhold foregik uden for tjenesten og således omhandlede private forhold. Oplysning om retskredsen ville gøre personen identificerbar. Trafikselskabet Movia har henvist til Offentlighedslovens § 30, nummer 1.
Læs også : Advokatfirma scorede 3.436 kroner på at videresende brev : Nu vil det have mørklagt sine priser
En vurdering Ankestyrelsen har underkendt på blandt andet denne måde :
– Vi lægger vægt på, at det fremgår af dommen fra Den Særlige Klageret, at klageretten fandt, at retsassessoren handlede inden for sin embedsførelse eller embedsvirksomhed ved i en privat sammenhæng selv at påberåbe sig sin ansættelse ved domstolene. Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at der er tale om et tjenstligt forhold. Oplysningerne er således ikke oplysninger om rent private forhold og dermed ikke omfattet af offentlighedslovens § 30, nummer 1.
På Journalista.dk forventer vi at Ankestyrelsens klare afgørelse vil gøre, at Movia vil udlevere navnet på den foreløbigt anonyme retsassessor. I modsat fald vil det medfører endnu en klagesag over det kommunale trafikselskabs juridiske vurderinger.
Vær den første til at kommentere