Kommune arrangerede fællessang for Vild med dans-stjerne – for 3.000 kroner

Pressefoto fra Københavns Kommune af Pia Allerslev
Del artiklen her:

Fællessang er normalt noget, som ikke kræver de store forberedelser. Det var dog langt fra tilfældet, da Københavns Kommune afholdt afskedsreception for den afgående borgmester Pia Allerslev.

Pia Allerslev

– Jeg er selvfølgelig skuffet, men det er jo demokratiets vilkår. Jeg havde håbet på at få fire år mere i spidsen for Venstre i København, for det har jeg elsket.

Sådan lød det efteråret 2016 fra Pia Allerslev overfor TV2, da det stod klart, at den daværende børne- og ungdomsborgmester i København var blevet vraget af Venstre. Det i forhold til, hvem der skulle være spidskandidat for det regeringsbærende parti til kommunalvalget i november 2017. En afstemning der indirekte også medførte, at Pia Allerslev, der blev landskendt via TV2-programmet Vild med dans, måtte forlade sit borgmesterkontor.

Læs også : Pia Allerslev brænder 265.629 kroner af på kursus i USA

Det blev i midten af december 2017 markeret ved en reception på Københavns Rådhus, hvor skatteyderne ikke kun fik lov til at betale for mad og drikke til Pia Allerslevs gæster. De måtte også have pungen op af lommen, da der skulle synges en sang eller to.

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Københavns Kommune.

Faktura for organisering af fællessang ved Pia Allerslevs afskedsreception

 

Kendt musiker indkaldt til Pia Allerslevs reception

For ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, var det nødvendigt med ekspertbistand, da der skulle arrangeres fællessang for Pia Allerslev. Således hyrede man jazzpianisten, komponisten, arrangøren og kapelmesteren Torben Kjær, til at stå for denne del af festlighederne.

Læs også : Frank Jensen tog konen med til OL – og brændte 335.205 kroner af på hotelværelser

Torben Kjær er bestemt ikke nogen tilfældig person indenfor dansk musikliv, da han i årtier ikke kun har leveret en række kompositioner til organisationer som Danmarks Radio, Det Kongelige Teater og Tivoli Revyen, men også fordi han har modtaget en række legater fra blandt andet Statens Kunstfond. Det i en karriere, der efterhånden har strakt sig over et halvt århundrede.

Læs også : Telefonitis : Borgmester bruger 1½ time om dagen på at sende sms-beskeder

For at lægge vejen forbi Københavns Rådhus og stå for den musikalske del af fællessangen, betalte Københavns Kommune Torben Kjær 3.000 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*