Kommune skal spare en kvart milliard : Starter med lønfest – ny chef får 1.1 million kroner i årsløn

Aalborg Kommunes pressefoto af borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S)
Del artiklen her:

Mens kernevelfæren for alvor står for skud de kommende år i Aalborg Kommune, ser der ud til at være anderledes luft i budgettet, når det handler om ansættelsen af nye chefer i den nordjyske hovedstad.

Forbrugsfesten i det nordjyske ser i dén grad ud til at være et overstået kapitel, efter Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen tidligere på måneden annoncerede, at der skulle graves dybt i de kommunale budgetter. Helt præcist 250 millioner kroner er det der mangler, for at økonomien går op.

Udmeldinger der kommer efter, at kommunen igennem de seneste år har afholdt en lang række iøjnefaldende udgifter. Eksempelvis i den skandaleramte eventafdeling, som på 7 år påførte de nordjyske skatteydere omkostninger på lige under 120 millioner kroner. Ligesom kommunen fx også under Thomas Kastrup-Larsens ledelse har været under beskydning, når det har handlet om eksklusive rejser til det sydlige Frankrig.

Læs også : Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, er det langt fra alle steder i den kommunale forvaltning, at sparekniven for alvor slibes. Det kan ses på den nyansættelse, som nordjyderne netop har foretaget af Merete Villsen som dagtilbudschef.

 

Årsløn på 1.1 millioner kroner – mindst

Således fremgår det af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos Aalborg Kommune, at hun er garanteret en årsløn, som kun de færreste lønmodtagere har udsigt til. Det endda på trods af, at hun ikke i sin nye stilling får rang af direktør – men alene chef.

Læs også : Blankocheck fra kommune til svinedyre advokater : Intet på skrift om milliondyr undersøgelse

For fremtiden er Merete Villsen sikret en grundløn, som kommer til at stå skatteyderne i 972.915 kroner om året. Hertil kommer arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 137.307 kroner, hvilket gør at hendes årlige indtjening kan forventes at ende på 1.110.222 kroner. Derved behøver det dog ikke at stoppe for den nye dagtilbudschef, som også har muligheden for at sikre sig forskellige bonusser – oven i den almindelige løn.

Læs også : Dækning af festival betalt af kommune – festivalchef medvirkede bagefter i borgmesters valgkampvideo

Samtidig fremgår det af aktindsigterne opnået af Journalista.dk hos Aalborg Kommune, at det var et større bureaukratisk maskineri, der skulle sættes i gang for at Villsen overhovedet kunne blive ansat. Det skyldes at hele 10 deltog i ansættelsesudvalg, der endte med at pege på hende.

Aalborg Kommunes oplysninger om lønforholdene for Merete Villsen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*