Selv i en situation hvor en leder fastslås som ansvarlig for store millionoverskridelser efter blandt andet at have brugt store beløb på rejser og fået familiemedlemmer og kæresten tilknyttet arbejdspladsen, er det ikke noget, der medfører bortvisning. I stedet modtog en uddannelsesleder en stor fratrædelsesgodtgørelse – på skatteydernes regning.
Det hører til sjældenhederne, at VIA Colleges animationsuddannelse trækker store overskrifter. Men det var tilfældet efteråret 2019, efter at en revisionsundersøgelse havde fastslået, at den på blot 2 år, havde opbygget budgetoverskridelser på over 12 millioner kroner.
I centrum af skandalen stod uddannelsens mangeårige leder, Morten Thorning, hvilket dog ikke kun skyldtes budgetoverskridelserne. Men i lige så høj grad, hvad pengene faktisk var blevet brugt til. Således kunne vi på Journalista.dk afslører, at annimationsuddannelsen med base i Viborg, havde indgået meget store aftaler med Morten Thornings bror, søster og kæreste. Ligesom vi også kunne dokumentere, at Morten Thornings datter var blevet ansat som uddannelsesinstitutionens sekretær – det vel og mærke uden, at VIA College efterfølgende kunne finde et jobopslag og heller ikke svarer på, hvem der faktisk ansatte hende.
Læs også : Uddannelsesleders datter blev ansat som sekretær – ingen aner af hvem og der findes ingen jobopslag
Samtidig spillede det også ind på skandalens omfang, at Morten Thorning havde været særdeles rundhåndet med sit rejsebudget. Således blev skatteyderne eksempelvis pålagt at betale rejser på 1. klasse, når han var på studieture.
VIA College : Ingen tilbagebetaling
Med så alvorlige beskyldninger, der efterfølgende blandt andet blev dokumenteret i en dyr revisionsrapport, skulle man måske tro, at VIA College, ville rette et personligt krav mod sin tidligere uddannelsesleder. Ligesom formodningen måske også burde være, at han var blevet bortvist uden yderligere krav på løn.
Men som VIA College oplyser i en email til Journalista.dk, har ingen af delene været tilfældet. Tvært i mod fremgår det af oplysningerne udleveret som aktindsigt, at Morten Thorning i forlængelse af sin afskedigelse, fik udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 288.652 kroner.
Læs også : Uddannelsesleders kreditkort lå frit fremme – og blev anvendt af personer uden tilladelse
Ligesom uddannelsesinstitutionen også oplyser, at det ikke på vegne af skatteyderne, har gjort noget betalingskrav gældende overfor Morten Thorning. Derved har den tidligere uddannelsesleder undgået et personligt ansvar, for sine særdeles iøjnefaldende handlinger.
Læs også : Uddannelsesleder overskred sit budget med 13% : Scorede alligevel stor bonus oven i millionløn
Vær den første til at kommentere