Leder af kommunalt kulturhus brugte 73.000 kroner på kuglepenne og notesblokke – og 121.873 kroner på et sæbekasseløb

Del artiklen her:

Der var ingen smalle steder, da Odder Kommunes kultur- og erhvervshus i foråret ville arrangere et sæbekasseløb, der skulle strække sig over flere dage.

Odder Kommune Stine Jylov

I begyndelsen af sommerferien blev det offentliggjort, at man fra Odder Kommunes side havde indgået en såkaldt frivillig fratrædelsesaftale med Stine Jylov, der indtil dette tidspunkt var leder af det lokale kultur- og erhvervshus, VitaPark.

Afskeden med VitaPark kom i forlængelse af, at hun blandt andet havde stået bag en såkaldt Rumrejse, hvor aktuelle og potentielle bruger af det kommunale kultur- og erhvervshus kunne komme med ideer til, hvordan det for fremtiden skulle anvendes. Mens antallet af deltagere i Rumrejsen, bedømt på de videoer VitaPark har offentliggjort på Youtube, var til at overskue, var der anderledes gang i udgifterne til projektet. Således brugte VitaPark eksempelvis under Stine Jylovs ledelse omkring 73.000 kroner, alene på at indkøbe kuglepenne og notesblokke til Rumrejsen.

Læs også : Skandaleramt leder af kommunalt kultur- og erhvervshus brugte 73.000 kroner på kuglepenne og notesblokke : Scorede alligevel kæmpe lønforhøjelse – og tjener nu langt over 800.000 kroner om året

Men det var langt fra de eneste store udgifter, som skatteyderne har afholdt i afslutningen af tiden, hvor Stine Jylov var daglig leder af VitaPark.

Udgiftsbilag i forbindelse med sæbekasseløb bestilt af VitaPark i Odder Kommune

 

Dyrt sæbekasseløb – på skatteydernes regning

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Odder Kommune, at kultur- og erhvervshuset også havde indgået aftaler omkring et sæbekasseløb, hvis udgifter må anses for iøjnefaldende.

Læs også : Trængsel i computerlokalet : 130.000 kroner brugt på iPad-studietur

Forhold der fremgår af fakturaer, som blev sendt fra et aarhusiansk eventfirma til VitaPark, der i marts og april i år fremsendte regninger inklusiv moms på henholdsvis 60.937 kroner, 30.468 kroner og 30.468 kroner – eller i alt 121.873 kroner. Det for afholdelsen af sæbekasseløbet, der ifølge fakturaerne skulle have fundet sted hen over en weekend i maj i år.

Læs også : Kommunaldirektørs tiltrædelsesreception havde 200 deltagere – men kommune aner ikke hvem

Meget tyder dog på, at man fra Odder Kommunes side på trods af afskeden med Stine Jylov, fastholder at man vil afholde sæbekasseløbet. For på en af de fremsendte fakturaer fra det aarhusianske eventfirma fremgår nemlig, at sæbekasseløbet forventes afholdt i 2020 i stedet.

Således oplyser man fra også fra Odder Kommunes side overfor Journalista.dk, at man har betalt regningerne for sæbekasseløbet, uanset dets aflysning i maj i år.

Udgiftsbilag i forbindelse med sæbekasseløb bestilt af VitaPark i Odder Kommune

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*