Leder af landsbyskole fik gyldent håndtryk på 900.000 kroner efter 1 års ansættelse

Del artiklen her:

Det gyldne håndtryk kommer nærmest direkte i forlængelse af, at Holbæk Kommune har meldt ud om nødvendigheden af at spænde den økonomiske livrem ind – også indenfor skoleområdet.

942.000 kroner.

Så stor lød regningen på for skatteyderne i Varde Kommune, da de sidste år tog afsked med Marie Kring. Det efter hun efter kort tids ansættelse forlod stillingen som leder af Sct. Jacobi Skole og dagtilbud, hvor hun ellers var blevet ansat til at skabe ”langvarig tillid mellem skolens ledelse og menige medarbejdere”.

Men gyldne håndtryk af denne type, er langt fra længere unormalt indenfor folkeskolerne. Det på trods af, at Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal i forbindelse med andre af Journalista.dks artikler omkring aflønningen af hans medlemmer har udtalt, at ingen af dem tjener over 1 million kroner om året.

En af dem der uden diskussion har sikret sig mere end det, har været René Bojsen, der foråret 2022 vinkede farvel til M. C. Holms Skole på Mors, for i stedet at blive skoleleder på Ugerløse Skole i Holbæk Kommune. Overfor Sjællandske Nyheder fortalte han i den forbindelse, at en væsentlig opgave var at få flere elever meldt ind på folkeskolen.

Det var dog langt fra et projekt, der blev den store succes – for allerede sidste år var René Bojsen fortid på Stestrup Skole.

René Bojsen kunne dog forlade Stestrup Skole, der blev lagt sammen med skolerne i Store Merløse og Ugerløse, som en holden mand. For med afskeden fulgte et gyldent håndtryk på 900.250 kroner, hvilket gjorde at hans samlede indtjening ifølge en aktindsigt opnået af Journalista.dk hos Holbæk Kommune, sidste år endte med at stå skatteyderne i 1.835.607 kroner.

Det gyldne håndtryk til René Bojsen kommer på trods af, at Holbæk Kommune i efteråret kunne melde om et behov for en hård økonomisk opbremsning. Således manglende man pludselig i runde tal 45 millioner kroner, for at få de økonomiske ender til at mødes.

Et af de områder der blev bedt om at bruge mindre end tidligere var skoleområdet.

 

Andre artikler om skoleledere

Her er Danmarks 50 bedst lønnede skoleledere: Alle tjener over 1 million kroner om året

Skoleder stoppede frivilligt : Fik gyldent håndtryk over en million kroner med sig ud af døren

Gyldent håndtryk i millionklassen til skoleder – efter ansættelse i under 2 år

Skoleleder så stort på henvendelse og reglerne : Greb ikke ind overfor mobning

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*