Samtidig med at de private medier igen og igen må skærer ned og fyrer, er der en helt anden virkelighed på det skatteyderfinansierede statsmedie Danmarks Radio – også når der skal ansættes mellemledere til et morgenprogram på en af de mere smalle radiokanaler.
– Efter næsten 10 år hos landets bedste avis er det tid til at prøve noget nyt, og jeg kan ikke komme på noget sjovere og mere frygtindgydende – på den gode måde – end at skulle stå i spidsen for institutionerne ’P1 Morgen’ og ’P1 Orientering’ i det nye år. Jeg glæder mig helt vildt.
Sådan lød det i slutningen af november sidste år fra Michael Alsen, da han i et opslag på det sociale medie X bekendtgjorde, at han stod foran et skifte fra Berlingske til statsmediet Danmarks Radio. Det efter at have haft rang af journalistisk chef på avisen, som han efter en kort afstikker til Fyenske Medier, havde været ansat på siden han gik ud fra Journalisthøjskolen.
Michael Alsen kom dog ikke i sit opslag ind på, hvad han kommer til at tjene som chef for ”P1 Morgen” og ”P1 Orientering” – forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio.
Herfra lyder det, at den nyansatte medarbejder kan se frem til en samlet indtjening på 897.000 kroner, når der sker medregning af pensionsindbetalinger fra Danmarks Radio.
Der ud over kommer mulighederne for at opnå forskellige former for bonusser, hvorved hans samlede indtjening kan nå væsentligt op over de 900.000 kroner.
Ansættelsen sker i direkte forlængelse af, at store dele af de private medier i dén grad kan siges at være ramt af nedskæringer. Eksempelvis har Nordjyske netop gennemført endnu en afskedigelsesrunde, som var den anden på under to år.
Andre artikler om lønningerne på Danmarks Radio
Lønundersøgelse : Så meget tjener 90 chefer og direktører på DR – millionlønningerne står i kø
Vild lønfest på DR : Mindst 22 skrivebordsgeneraler tjener over 1 million kroner om året
Mørklægning på DR : Skjuler lønningerne for en række ledende medarbejdere – igen og igen
Fik omgående kæmpe lønforhøjelse : DR-chef scorer nu årsløn på 1.3 millioner kroner
I dag fyrer DR fodfolk på stribe : Har i stedet ansat endnu en chef – til millionløn
Ja, det lader jo til at direktørens VANVITTIGE løn smitter af?
kan det virkelig passe at en bestyrer af en “genbrugsbutik” skal have MEGET mere i løn end en statsminister?
OG INGEN KAN/VIL gøre noget som helst ved det ???
Hvem har i øvrigt bestemt denne vanvittige løn . Hun får skam også RESULTATLØN, hvordan den så end udmåles?