Mørklægning på DR : Skjuler lønningerne for en række ledende medarbejdere – igen og igen

Del artiklen her:

Samtidig med at statsmediets egne journalister igen og igen kræver fuld åbenhed hos dem de researcher på, modarbejder Danmarks Radio selv udleveringen af oplysninger om deres egne ledende medarbejdere.

Fredag offentliggør vi på Journalista.dk en liste over lønningerne, som de ledende medarbejdere på Danmarks Radio modtager.

En opgørelse som indeholder omkring 100 lønninger, hvilket dog langt fra har været en simpel opgave at indhente – og som har strakt sig over omkring et halvt år.

Det skyldes først og fremmest at statsmediet igen og igen har nægtet at udlevere oplysninger om, hvad denne medarbejdergruppe årligt aflønnes med af skatteyderne.

En modstand der står i skærende kontrast til de krav om fuld åbenhed, som DRs egne journalister igen og igen kræver fra dem, de selv researcher på.

Listen over de omkring 100 ledende DR-medarbejdere kommer til at mangle oplysninger om :

1 : Maria Gry Henriksen (Chef for Eksponering og Brugerkontakt),

2 : Henrik Hartmann (Nordvision),

3 : Anne Garlichs (Chef for Ekstern TV),

4 : Nikolaj Vitting Hermann (Chef for Indhold og Samarbejder),

5 : Agnethe Pontoppidan Sasaki (Forsideansvarlig for DRTV),

6 : Tine Godsk Hansen (Chef for DR Lyd Publicering og ekstern bestilling),

7 : Henrik Faurby Birck (Chef for TV Portefølje),

8 : Peter Rosberg (Chef for Publisering),

9 : Caroline Nauntofte (Leder for Tværgående Indhold og Udvikling),

10 : Julie Lungholt (Underdirektør),

11 : Stine Bastrup Jørgensen (Økonomileder for DR Bruger, Marked og Publicering), og

12 : Lasse Bastkjær Jensen (Direktør for Strategi og Kommunikation).

Det skyldes at Danmarks Radios juridiske afdeling, DR Jura, ad flere omgange og overfor forskellige personer, har nægtet at udlevere oplysningerne om disse medarbejdere.

På Journalista.dk har vi kontaktet medarbejderne, hvis lønninger er blevet mørkelagt af DR – men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi ville ellers gerne have haft svar på, hvorfor skatteyderne ikke må få oplyst medarbejdernes oplysninger.

 

Andre artikler om Danmarks Radio

DR betalte 9 millioner kroner for advokatundersøgelse: Fik bagefter ny millionregning – for uberettiget afskedigelse

DR har i årevis foræret koncertbilletter til sine politiske chefer : Du må ikke vide hvem – af konkurrencemæssige hensyn

Vild lønfest på DR : Nu tjener også chefer over 1 million kroner om året

Fik omgående kæmpe lønforhøjelse : DR-chef scorer nu årsløn på 1.3 millioner kroner

I dag fyrer DR fodfolk på stribe : Har i stedet ansat endnu en chef – til millionløn

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*