Mette Frederiksen fortsætter lønfesten : Får ny webassistent til 627.028 kroner i årsløn – med mindre hær af kollegaer som løser lignende opgaver

Pressefoto af Mette Frederiksen
Del artiklen her:

Mens de private virksomheder i disse måneder kæmper for livet under coronakrisen, er der anderledes lønfest hos Statsministeriet, som fortsætter rækken af nyansættelser.

Indtil for få år siden, var det begrænset hvor stort et politisk embedsapparat, selv statsministeren havde til sin rådighed. Men efter Mette Frederiksens indtog i Statsministeriet, er der for alvor sket noget på den konto.

For ikke nok med at skatteyderne er blevet pålagt at betale millionlønninger til nyoprettede stillinger som eksempelvis stabschef, hvis årsløn inklusiv pensionsindbetalinger fra Statsministeriet, ligger på den gode side af 1.4 millioner kroner. Skatteyderne er også blevet pålagt at betale høje lønninger til Mette Frederiksens spindoktorer, hvoraf den ene modtager over 1.2 millioner kroner om året og privat danner par med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, mens socialdemokratens taleskrivere årligt modtager omkring 1.7 millioner kroner i løn. En aflønning de opnåede i 2020, efter at Mette Frederiksen gav dem bonusser på til sammen 140.000 kroner.

Læs også : Mette Frederiksens lønfest fortsætter : Giver sin taleskriver kvart million mere i løn end hvad andre ministre betaler deres

Forhold der er med til at gøre, at alene den rent politiske servicering af Mette Frederiksen, årligt medfører lønudgifter for skatteyderne på omkring 6.5 millioner kroner.

Oplysninger fra Statsministeriet om ny webmands aflønning

 

Andre ansat i centraladministrationen til at løse lignende arbejdsopgaver

Men det er ikke kun stabschefen, spindoktorerne og taleskriverne, der må anses for at have sikret sig særdeles fornuftige lønninger i Statsministeriet, efter Mette Frederiksen rykkede ind sensommeren 2019. Det samme gør sig også gældende for de embedsmænd, der befinder sig længere nede i hierarkiet.

Læs også : Kæmpe millionregning for Mette Frederiksens statschef, spindoktorer og personlige assistenter

Det drejer sig eksempelvis om webredaktøren for Statsministeriets hjemmeside, som tiltrådte sin stilling den 1. april. Her er han kollega med blandt andet den gruppe af medarbejdere, der står bag Regeringen.dk, som også har til opgave at følge Mette Frederiksens gøren og laden. På samme måde som embedsmændene bag Regeringen.dk har produceret gratis PR-indslag for Socialdemokratiet, hvilket man fra Statsministeriets side dog ikke har kunnet finde frem til nogen former for dokumentation omkring.

Læs også : Mette Frederiksens taleskrivere forgyldes : Tjener samlet mere end en statsministerløn

Selv om centraladministrationen har ansat medarbejdere til at udføre lignende opgaver og antallet af opdateringer på Statsministeriets hjemmeside synes særdeles overskuelige, har den nye webredaktør alligevel sikret sig en ganske fornuftig aflønning. Således oplyser Statsministeriet i en email til Journalista.dk, at han inklusiv pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren, kan se frem til en årsløn på 627.028 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*